Hjørring er i nat nævnt i døgnrapporten fra Nordjyllands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:
Coronasmitte.dk – Coronavirus/covid-19 i Danmark
De danske myndigheder har samlet alle informationer om coronavirus/COVID-19 på coronasmitte.dk. Hvis du ikke finder svar på siden, kan du ringe til den myndighedsfælles hotline på: 7020 0233.
Læs mere på coronasmitte.dk
Rigspolitiet – Rigspolitiet iværksætter gennemgang af yderligere straffesager, hvor match baseret på 10 DNA-systemer er anvendt
Rigsadvokaten og Rigspolitiet besluttede i juni måned at iværksætte en gennemgang af 3.450 straffesager med fældende afgørelse, hvor dna har indgået som bevis. Nu bliver gennemgangen udvidet med cirka 5.000 sager.
Læs mere i Rigspolitiets nyhedsopslag fra den 23. juli 2020
Nordjyllands Politi – Person fængslet for omfattende økonomisk kriminalitet
En 41-årig mand fra Aalborg blev den 22. juli 2020 varetægtsfængslet ved et grundlovsforhør – sigtet for omfattende kriminelle forhold af økonomisk karakter.
Læs mere i Nordjyllands Politis nyhedsopslag fra den 22. juli 2020
Stae – spiritusbilist anholdt
Politiet anholdt en formodet spiritusbilist på Halsvej i Stae onsdag den 22. juli om aftenen.
Bilisten kom kørende ad vejen, da en patrulje standsede bilen til et kontroltjek. Bilens fører viste sig at være en 58-årig mand. Af rutinemæssige årsager instruerede betjentene manden i at deltage i en alkometertest.
Testen gav udslag: manden var tilsyneladende påvirket af spiritus i sådan en grad, at hans promille var over den lovlige grænse på 0,5.
Politiet sigtede og anholdt derfor manden for spirituskørsel. Den formodede spiritusbilist blev derefter kørt til skadestuen for at få udtaget en blodprøve som bevismateriale. Der venter ham nu et retsligt efterspil.
Hjørring – narkotest med bilist positiv for kokain
En patrulje befandt sig på Åstrupvej i Hjørring torsdag den 23. juli ved 02-tiden. Her observerede politiet en personbil, som man besluttede sig for at udføre kontrol med.
Patruljen standsede bilen. Her traf de føreren, som viste sig at være en 36-årig mand. Manden deltog her i en narkometertest efter instruktion fra betjentene.
Det viste sig, at testen gav positivt udslag for kokain. Politiet sigtede og anholdt derfor manden for kørsel under påvirkning af euforiserende stoffer. Den formodede narkobilist blev derefter taget med til skadestuen med henblik på at få udtaget en blodprøve som bevismateriale i sagen. Et retsligt efterspil vil nu finde sted.
Løgstør – indbrud i bolig
Jubilæumsmønter og 500 kr. i kontanter – dét var blandt de stjålne genstande, da der var indbrud på Købmagergade i Løgstør onsdag den 22. juli kl. 02:00.
En indbrudstyv fik adgang til en bolig på vejen, hvor de fleste rum blev gennemrodet for værdier. Med de stjålne genstande i hænderne forlod indbrudstyven gerningsstedet ad hoveddøren til huset.
Har du set mistænkelig færden Købmagergade i Løgstør? Kontakt politiet på 114.
Når du er ude af huset, slår indbrudstyven til
– hent Nabohjælps app og forebyg hvert 4. indbrud
Nabohjælp er en af de mest effektive metoder til at undgå indbrud. Faktisk så effektiv, at det forebygger op mod hvert 4. indbrud. Med Nabohjælps nye, gratis app er det blevet endnu nemmere at være nabohjælper.
Læs mere på www.nabohjaelp.dk/app eller hent Nabohjælps gratis app her:
Download i App Store
Download i Google Play
Hjørring – sølvtøj stjålet fra bolig
Et vindue blev brudt op med et koben, da en indbrudstyv slog til på Halsagervej i Hjørring mellem torsdag den 9. juli kl. 15:00 og onsdag den 22. juli kl. 12:00.
Tyven gennemrodede hele huset for værdier, hvoriblandt man stjal en gulvlampe, sølvtøj og lysestager. Gerningsmanden kravlede derefter ud gennem det opbrudte vindue med de stjålne genstande
Har du set mistænkelig færden på Halsagervej i Hjørring? Kontakt politiet på 114.
Følg Nordjyllands Politi på:
Twitter @NjylPoliti
Facebook @NjylPoliti
Instagram @Politi
Abonnér på nyt fra politiet
Modtag lokale og landsdækkende nyheder, døgnrapporter, efterlysninger, fremlysninger og arrangementer på mail. Du kan til hver en tid afmelde dig igen eller ændre dit abonnement.