Nordjyllands Politi: Nyt fra Hjørring - mandag den 20. april

dato

Hjørring er i nat nævnt i døgnrapporten fra Nordjyllands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

Hjørring er i nat nævnt i døgnrapporten fra Nordjyllands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

Coronasmitte.dk – Coronavirus/covid-19 i Danmark


De danske myndigheder har samlet alle informationer om coronavirus/COVID-19 på coronasmitte.dk. Hvis du ikke finder svar på siden, kan du ringe til den myndighedsfælles hotline på: 7020 0233.
Klik her for at læse mere på coronasmitte.dk

 

Rigspolitiet – Fælleseuropæisk hastighedskontrol uge 17 2020


 Politiet landet over gennemfører fra mandag den 20. april til søndag den 26. april 2020 en målrettet indsats mod hastighedsovertrædelser.
Klik her for at læse mere i Rigspolitiets nyhedsopslag fra den 20. april

 

Rigspolitiet – Kontrolleret genåbning er et fælles ansvar


Den 20. april iværksættes yderligere tiltag i den gradvise genåbning af samfundet. Det betyder blandt andet, at en række liberale erhverv atter kan tage mod kunder. Åbningen er sket hurtigere end forventet, fordi smittespredningen har udviklet sig håndterbart. Politiet henstiller dog fortsat til, at alle borgere også i den kommende tid tager ansvar, udviser sund fornuft og følger myndighedernes anbefalinger og anvisninger.

Klik her for at læse mere i Rigspolitiets nyhedsopslag fra den 17. april

 

Brønderslev – skabe og skuffer gennemrodet ved indbrud


Ruden i et køkkenvindue blev knust, da en indbrudstyv begik indbrud i en privat bolig i Brønderslev. Tyven bevægede sig gennem alle rum, hvor skabe og skuffer blev gennemrodet. Der er på nuværende tidspunkt ikke overblik over de stjålne genstande endnu. Tyven forlod gerningsstedet gennem hoveddøren til huset. Indbruddet fandt sted mellem den 15. april kl. 17:00 og den 16. april kl. 16:30.

 

Har du set mistænkelig færden i Brønderslev? Kontakt politiet på 114.

 

Svenstrup J – indbrud i privat bolig


Mellem torsdag den 16. april kl. 17:00 og fredag den 17. april kl. 22:30 blev en privat bolig udsat for indbrud i Svenstrup J. Indbrudstyven fik adgang til huset ved at bryde vinduet til et soveværelse op. Blandt de stjålne genstande var en projekter, 10 stk. stole i sort læder uden armlæn og to koglelamper. Tyven forlod gerningsstedet ad hoveddøren til huset.

 

Har du set mistænkelig færden i Svenstrup J? Kontakt politiet på 114.

 

Hent Nabohjælps app og forebyg hvert 4. indbrud

Nabohjælp er en af de mest effektive metoder til at undgå indbrud. Faktisk så effektiv, at det forebygger op mod hvert 4. indbrud. Med Nabohjælps nye, gratis app er det blevet endnu nemmere at være nabohjælper.

Læs mere på www.nabohjaelp.dk/app eller hent Nabohjælps gratis app:
Download i App Store
Download i Google Play

 

Sindal – indbrud i værksted


Diverse reservedele til veteranbiler – dét blev stjålet ved indbrud i et værksted i Sindal. Indbrudstyven fik formodentlig adgang til værkstedet gennem en ulåst port. Tyven forlod gerningsstedet på ukendt vis. Indbruddet fandt sted mellem mandag den 13. april kl. 19:00 og onsdag den 15. april kl. 16:00.

 

Har du set mistænkelig færden i Sindal? Kontakt politiet på 114.

 

Løkken – høj musik i sommerhuset


Høj musik i sommerhus til gene for naboerne – dét blev anmeldt på en adresse i Løkken lørdag den 18. april kl. 01:53. Politiet ankom til stedet for at anmode festens personer om at dæmpe musikken, hvilket de gjorde. Der faldt derefter ro på i området.

 

Twitter.com/@NjylPoliti – husk at skrue ned, når det bliver sent

musik til gene tweet 17. april

 

Frederikshavn – lille fest, høj musik


Fredag den 17. april kl. 00:01 blev høj musik til gene for naboerne anmeldt på en adresse i Frederikshavn. En patrulje blev derfor tilsendt stedet, hvor de fik kontakt til festens personer. Vedkommende blev instrueret i at skrue ned for musikken, hvilket de gjorde. Der faldt derefter ro på i området.

Brovst – 23-årig spiritus- og narkobilist anholdt


En 23-årig mand blev sigtet og anholdt for spirituskørsel, narkokørsel, mangel på forsikring og kørsel i frakendelsestiden torsdag den 16. april om aftenen. Manden førte personbil ad en vej i Brovst, da politiet standsede ham til et rutinetjek. Grundet mistanke til spirituskørsel blev manden instrueret i at deltage i en alko- og narkometertest, der viste, at mandens promille var over de tilladte 0,5, og at han var påvirket af narko. Derudover observerede politiet, at manden hverken havde gældende førerret til personbil eller forsikring.

Brønderslev – kokainpåvirket bilist anholdt


Kørsel under påvirkning af euforiserende stoffer – sådan lød sigtelsen, da en 30-årig mand blev anholdt fredag den 17. april tidligt om morgenen. Manden havde ført personbil ad en vej i Brønderslev, da han blev standset af politiet af rutinemæssige årsager. Som resultat af rutinetjekket viste en udført narkometertest positiv for, at manden var påvirket af kokain. Han blev derfor kørt til sygehuset, hvor en blodprøve blev udtaget.

Hvad er straffen for spritkørsel og kørsel under påvirkning af stoffer?

Bliver du stoppet af politiet, vil du få følgende straf, hvis det er første gang, at du bliver taget for spirituskørsel:

Vi antager, at du tjener 30.000 kr. om måneden (brutto), og bliver taget med en promille på 0,93. Du får ca. 13.000 kr. i bøde. Du får også frakendt kørekortet betinget. Det betyder, at du skal bestå en ny teori- og køreprøve inden for 6 måneder. Dumper du til en af prøverne, skal du aflevere kørekortet og får det først tilbage, når du har bestået begge prøver.

Kører du med ulovlige, euforiserende stoffer i blodet, er straffen den samme, som hvis du kørte spirituskørsel med 1,21 promille. 

Du får frakendt dit kørekort i 3 år og får en bøde.

Både ved spritkørsel og kørsel med stoffer i blodet skal du desuden bestå en ny teori- og køreprøve og gennemføre et ANT-kursus (ANT står for Alkohol, Narko og Trafik). Kurset varer 12 timer og koster 3.200 kr.

Bliver du taget flere gange med ulovlige stoffer og/eller alkohol i blodet, stiger straffen.

Læs mere her

Straffen for spirituskørsel: sikkertrafik.dk/.../spirituskørsel
Straffen for kørsel med stoffer i blodet: sikkertrafik.dk/.../ulovlige-stoffer

Hjørring – hashpåvirket bilist anholdt


En 19-årig mand havde røget hash inden, han kørte en tur i sin personbil fredag den 17. april tidligt om morgenen. Derfor gav en narkometertest positivt udslag, da politiet standsede manden til et rutinetjek på Frederikshavnvej i Hjørring. Den 19-årige mand blev derfor sigtet og anholdt for kørsel under påvirkning af euforiserende stoffer.

Nørresundby– hash- og spirituspåvirket bilist anholdt


I Nørresundby blev en personbil standset til et rutinetjek fredag den 17. april kl. 02:15. Politiet henvendte sig til føreren af bilen, en 20-årig mand. Grundet mistanke til påvirket kørsel blev manden instrueret i at deltage i en narkometertest og en alkometertest. Begge tests gav udslag for, at manden var påvirket af både alkohol og hash. Manden oplyste, at han havde røget hash i løbet af dagen. Derfor blev han sigtet og anholdt for spirituskørsel og kørsel under påvirkning af euforiserende stoffer.

Vær med til at forebygge kriminalitet og undgå ulykker


– Læs mere om diverse former for kriminalitetsforebyggelse, og hvordan du fx undgår trafikulykker.

Coronasmitte.dk – Coronavirus/covid-19 i Danmark
De danske myndigheder har samlet alle informationer om coronavirus/COVID-19 på coronasmitte.dk. Hvis du ikke finder svar på siden, kan du ringe til den myndighedsfælles hotline på: 7020 0233.

Sikkerdigital.dk – Din guide til en sikker digital hverdag
På sikkerdigital.dk har Digitaliseringsstyrelsen og Erhvervsstyrelsen samlet vigtig viden om informationssikkerhed. Du finder råd og vejledning, hvad enten du er borger, virksomhed eller myndighed.

 

DKR.dk – Det Kriminal Præventive Råd 
Det Kriminalpræventive Råd giver gode råd om, hvordan man undgår kriminalitet. DKR samler og formidler teorier og baggrundsviden om kriminalitet og forebyggelse.

 

Følg Nordjyllands Politi på:

Twitter @NjylPoliti
Facebook @NjylPoliti
Instagram @Politi
Abonnér på nyt fra politiet
Modtag lokale og landsdækkende nyheder, døgnrapporter, efterlysninger, fremlysninger og arrangementer på mail. Du kan til hver en tid afmelde dig igen eller ændre dit abonnement.

Kilde: Nordjyllands Politi

Seneste på facebook