Hjørring er i nat nævnt i døgnrapporten fra Nordjyllands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:
Coronasmitte.dk – Coronavirus/covid-19 i Danmark
De danske myndigheder har samlet alle informationer om coronavirus/COVID-19 på coronasmitte.dk. Hvis du ikke finder svar på siden, kan du ringe til den myndighedsfælles hotline på: 7020 0233.
Klik her for at læse mere på coronasmitte.dk
Bindslev – indbrudstyv anholdt kort efter tyveri
Et svejseanlæg, en skæreskiver, en motorsav samt otte dæk med fælge.
Dét blev blandt andet stjålet, da der var indbrud i en container på Mosbjergvej i Bindslev mandag nat, den 13. juli 2020.
En patrulje kørte til adressen for at undersøge gerningsstedet. Her traf betjentene forurettede samt et vidne til indbruddet. Og vidnets forklaring og indbrudstyvens signalement satte politiet på sporet. Patruljen kunne hurtigt udpege en 30-årig borger som den mistænkte i sagen. Derfor kontaktede de en anden patrulje, der var i nærheden af den 30-åriges adresse i Hjørring kommune.
De traf den 30-årige på vedkommendes adresse. Politiet sigtede den 30-årige for indbrud. På stedet fandt politiet en stor mængde værktøj og delvist adskilte køretøjer, m.m.. Alt i alt fandt de flere tyvekoster, herunder en række værktøj, samt narkotika – ca. 146,15 gram amfetamin.
Den forurettede blev derefter kontaktet og spurgt, om vedkommende ville se, om de kunne genkende deres stjålne genstande på adressen. Kort efter ankom forurettede. De fleste af de stjålne genstande blev udpeget og genkendt af forurettede, bl.a. det stjålne svejseanlæg, rundsaven og de otte dæk med fælge. Politiet samlede de udpegede genstande, så de kunne blive leveret tilbage til forurettede.
Den 30-årige blev sigtet og anholdt for indbrud og brud på lov om euforiserende stoffer. Der venter nu den sigtede et retsligt efterspil.
Terndrup – narkopåvirket bilist i færdselsuheld
”Der er tale om et højhastighedsuheld. Ambulance er rekviveret.”
Sådan lød første del af meldingen fra vagtcentralen til en patrulje mandag den 13. juli om aftenen. En bilist havde mistet herredømmet over sin personbil og var kørt ud i rabatten, hvorefter bilen endte i det åbne skovareal på den anden side af vejen. Både patruljen og en ambulance rykkede derfor ud til stedet.
På Vester Korupvej i Terndrup traf patruljen bilsten, som viste sig at være en 30-årig mand. Ambulancen kunne heldigvis konstatere, at manden ikke havde taget skade i uheldet ud over en mindre flænge i læben. Bilen led dog større materielle skader.
Under besigtigelse af bilen fandt politiet 6,17 gram amfetamin og en joint (hash-cigaret), der var røget halvt færdig. Politiet sigtede derfor den 30-årige mand for kørsel under påvirkning af stoffer og brud på lov om stoffer. Manden blev efterfølgende kørt til skadestuen for kontroltjek med henblik på at få udtaget en blodprøve som bevismateriale i sagen.
Aalborg – højlydt musik fra lejlighed dæmpet
En lejlighed på Svendsgade i Aalborg spillede musik så højlydt natten til fredag kl. 00:43, at det blev anmeldt til politiet som værende til gene for nabolaget. En patrulje tog derfor ud til adressen, hvor de traf vedkommende, som lyttede til høj musik. Personen blev instrueret i at skrue ned for musikken, hvilket man gjorde. Der faldt derefter ro på i området.
Følg Nordjyllands Politi på:
Twitter @NjylPoliti
Facebook @NjylPoliti
Instagram @Politi
Abonnér på nyt fra politiet
Modtag lokale og landsdækkende nyheder, døgnrapporter, efterlysninger, fremlysninger og arrangementer på mail. Du kan til hver en tid afmelde dig igen eller ændre dit abonnement.