Nordjyllands Politi anholder yderligere to personer i forbindelse med brande

dato

Nordjyllands Politi har i dag, tirsdag den 2. juni, anholdt to personer i Midtjylland. Begge personer formodes at have haft en direkte rolle i brandattentaterne i henholdsvis Kølvrå den 26. marts og Dronninglund den 30. marts.

Nordjyllands Politi har tidligere anholdt tre personer i sagerne. Det skete tirsdag den 31. marts 2026. De tre personer er fortsat varetægtsfængslet i sagen.

Politikommissær Mikkel Brügmann fortæller om de seneste anholdelser:

”I samarbejde med Midt- og Vestjyllands Politi har vi i formiddags anholdt to personer, som vi mener har haft en direkte rolle i de to brandattentater fra marts. Der er tale om en 25-årig mand fra Vildbjerg og en 18-årig mand fra Herning. Anholdelserne er resultatet af den efterforskning, der er foretaget i sagen siden branden i Dronninglund.”

De to mænd vil blive fremstillet i grundlovsforhør onsdag ved Retten i Hjørring med anmodning om varetægtsfængsling. Anklagemyndigheden forventes at anmode om lukkede døre i sagen.

Af hensyn til efterforskningen kan vi ikke komme nærmere ind på sagens detaljer.

 

 

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Nordjyllands Politi.
Kilde: Nordjyllands Politi
Mest læste artikler