Natten til tirsdag kl. 02.34 blev der standset et køretøj på Ringvejen i Hjørring. Da patruljen kontaktede føreren fik de mistanke om, at han var påvirket. En narkotest på stedet gav udslag for cannabis (hash), og føreren blev anholdt.
På sygehuset i Hjørring blev der udtaget en blodprøve og han blev løsladt. En time og 20 minutter efter blev selvsamme fører nu igen spottet. Denne gang i krydset Parallelvej – Bispensgade i Hjørring. Han blev endnu engang standset, og ikke overraskende viste en narkotest endnu engang, at han havde cannabis i blodet.
Han blev anholdt på ny og der blev igen udtaget en blodprøve. Føreren kan nu se frem til et retsligt efterspil.