Lad os fejre gymnastikken i fællesskab til DGI Nordjyllands forårsopvisninger – nu, hvor vi endelig kan komme på opvisningsgulvet igen!
Efter 2 års aflysninger er det langt om længe blevet tid til gymnastikopvisninger igen.
Og opvisningssæsonen står lige for døren!
Vi ved, at alle vores gymnaster er superspændte - og de glæder sig til at komme på gulvet!
Publikum kan se frem til at opleve:
- glade gymnaster, der bliver sluppet fri på opvisningsgulvet
- høj stemning fra gymnaster og publikum
- opvisninger af rytmehold, springhold, seniorhold, landsdelshold og efterskoler
Sæt kryds i kalenderen lørdag d. 26. marts og mød op i Park Vendia Hallen.
Der er opvisning fra kl. 9.30-20.30.
Det er DGI Nordjylland Junior/voksen opvisning i Park Vendia-hallen i Hjørring, i samarbejde med Bagterp Idrætsforening. Programmet for opvisningen består af store som små gymnastikhold fra hele Vensyssel, som vil fremvise, hvad de har lært den forgangne sæson.
Kom og vær en del af oplevelsen med humørfyldte gymnaster, god gymnastik og en forrygende stemning og støt op fra tilskuerrækkerne, så deltagerne får en rigtig god oplevelse.
Fra tidlig morgen til midt på aftenen vil der summe af liv, sjov, smukke opvisninger, flotte spring og fed musik.
Entrépris om lørdagen er pr. person: 60 kr.
Gratis adgang for alle børn, 0-14 år.
Overskuddet fra entréen går til udvikling af DGI Nordjyllands opvisninger og gives til arrangørforeningerne, som lægger et rigtig stort stykke arbejde for at gøre opvisningen til så god en oplevelse som muligt for både gymnaster og tilskuere.