BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du et nysgerrigt multitalent, der ønsker at udfolde dine kompetencer inden for formidling, koordinering og proces- og projektunderstøttelse på en dynamisk og uformel arbejdsplads? Hos os får du muligheden for at arbejde i en nyetableret udviklingsafdeling, hvor vi prioriterer fleksible rammer, samarbejde og høj kvalitet i opgaveløsningen.
Vi leder efter en kollega, der kan tage fra i forhold til forskelligartede opgaver, der kommer ind i vores afdeling, som kan være store og små og gå på tværs af sundheds-, ældre- og handicapområdet.
Vi vil forsøge at tage hensyn til dine kompetencer, så de kommer bedst muligt i spil, men dine opgaver kunne være:
Udarbejdelse af materiale til politiske dagsordner, fx sagsfremstillinger
- Projektledelse og tovholderfunktion
- Sekretariatsbetjening af diverse udvalg og arbejdsgrupper
- Koordinering på tværs af afdelinger og faggrupper
Når du arbejder sammen med os, kan du forvente:
- Variation og udfordringer: Du vil arbejde på tværs af afdelinger og faggrupper, hvilket giver dig mulighed for at lære nyt og udvikle dig.
- Spændende projekter: Vi har løbende større udviklingsopgaver, hvor du kan sætte dine kompetencer i spil.
- Stærkt fællesskab: Vi værdsætter samarbejde og hjælper hinanden med at se nye perspektiver for at sikre sammenhængskraft til gavn for hele organisationen.
- Har gode samarbejdsevner
- Har stærke skriftlige formidlingsevner
- Kan arbejde selvstændigt og struktureret
- Kan bevare overblikket, også når det går stærkt
- Ved hvornår du har brug for hjælp og sparring
- Har en positiv tilgang til dit arbejde og dine kollegaer
Hvis du kan se dig selv i det ovenstående, er din uddannelse mindre vigtig, men dine kommende kollegaer har bl.a. læst sociologi, folkesundhedsvidenskab, statskundskab og sygepleje.
Din nye arbejdsplads
Vores arbejdsplads er kendetegnet ved, at vi har en god tone og respekt for hinandens kompetencer. Vi stiller vores faglighed til rådighed, når der brug for den og hjælper hinanden med at få øje på de blinde vinkler. Vi samarbejder i det daglige både med politikere og ledere og medarbejdere fra både drift og administration.
Vi er en del af Administration og Service, som varetager en stabsfunktion i Sundheds-, Ældre- og Handicapforvaltningen og består af 3 afdelinger (SÆH-økonomi, EOJ og SÆH-Udvikling), der alle løser opgaver for hele forvaltningen og det politiske fagudvalg. Stillingen er placeret i ”SÆH-Udvikling”.
Stillingen er midlertidig og er på 37 timer om ugen og med tiltrædelse hurtigst muligt
Praktiske oplysninger
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst.
Du kan få yderligere information om stillingen ved afdelingsleder Heidi Lynge Løvschall tlf. 4122 5094 eller på hll@hjoerring.dk.
Ansøgningsfristen er d. 15. april 2024. Samtaler forventes afholdt d. 23. april.
Vær opmærksom på at stillingen er med tiltrædelse hurtigst muligt og udløber d. 31/12-2024
Hjørring Kommune har røgfri arbejdstid
Det betyder, at medarbejdere ikke må ryge i arbejdstiden - hverken inde eller ude.
Læs mere her: Røgfri arbejdstid
Send ansøgning online
Du sender din ansøgning, CV og relevante bilag via vores rekrutteringssystem. Du bliver guidet igennem processen ved at trykke på knappen "Send ansøgning".
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hjørring Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Tidsbegrænset ansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Hjørring Kommune, Springvandspladsen 5, 9800 Hjørring
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6018838