BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du være med til at sikre fundamentet for finansieringen af det danske samfund og har du lysten og evnerne til at give borger og virksomheder en faglig, forståelig og serviceminded vejledning? Så bliv en del af holdet i vores virksomhedsvejledning, hvor vi besvarer henvendelser vedrørende e-Indkomst, motor, person-, erhvervs- og selskabsbeskatning, moms samt afgifter.
Vejledning af virksomheder, der gør en forskel!
Skattestyrelsens Virksomhedsvejledning besvarer generelle henvendelser på skatte-, moms- og afgiftsområdet og yder én til én vejledning til virksomheder pr. telefon, chat og mail. Din opgave bliver at give faglig vejledning telefonisk.
Vi søger nye kollegaer indenfor fagområdet motor – her er kerneopgaven vejledning pr. telefon. Du vil i det daglige arbejde blive tilknyttet en telefonsluse, hvor opkaldene bliver fordelt ud fra borgerens eller virksomhedens valg i vores telefonsystem. Vejledningen vil være bredt inden for emnet ’at eje en bil’. Vores opgave dækker alt fra selve indregistrering af køretøjet, hjælp til selvbetjening i Motorregistret, bestilling af nummerplader samt betaling af afgifter.
Fælles for alle opgaverne er, at du skal gøre det nemt og trygt for borgere og virksomheder at være i kontakt med skatteforvaltningen. Vi vægter retssikkerheden højt, således at borgere og virksomheder kan mærke, at vi er til for dem.
Du vil i kontakten med borgere og virksomheder aktivt bidrage til systematisk indsamling af viden og signaler herfra, til brug for afdækning og minimering af uhensigtsmæssigheder samt bidrage til at optimere Skattestyrelsens angivelses- og betalingsprocesser.
Om dig – Serviceminded og med lyst til at lære nyt
Din vej til stillingen kan være mange. Du kan fx være kontoruddannet, finansøkonom, professionsbachelor i skat eller offentlig administration eller anden relevant uddannelse og gerne kombineret med erhvervserfaring. Uanset baggrund sørger vi for at du bliver klædt på til opgaven.
Erfaring med kundebetjening, samt erfaring med at vejlede pr. telefon er en fordel. Du er en habil IT bruger og har en god talforståelse, så du er i stand til at forholde dig til forskellige beregninger i forhold til henvendelserne.
Som person udviser du en professionel adfærd, du er empatisk og forstår at udtrykke dig klart og præcist i skrift og i tale både på dansk og engelsk. Samtidig er du serviceminded, omhyggelig og har de personlige kompetencer til, at sikre en venlig og imødekommende myndighedsbetjening, også selv om du skal svare på de samme spørgsmål flere gange på en dag.
Du har gode samarbejdsevner og befinder dig godt med at arbejde i teams, hvor vi gennem sparring og videndeling spiller hinanden gode.
Dit nye team
Du kan se frem til at blive en del af et team på ca. 20 medarbejdere, hvor den telefoniske vejledning er den primære opgave. Vi prioriterer høj faglighed, et stort engagement og et godt socialt sammenhold. Din dagligdag vil foregå i et uformelt miljø, hvor trivsel og arbejdsglæde er vigtig.
Du vil sammen med andre nyansatte blive klædt godt på i form af et tilrettelagt oplæringsforløb, sidemandsoplæring og en hverdag, hvor du lærer imens du arbejder.
Har du fået lyst til at vide mere… KOM OG MØD OS!
Vi afholder en uformel fyraften-café den 31. maj 2023. Kom forbi vores lokaler (indgang fra Parallelvej 11, 9800 Hjørring) imellem kl. 17.00-18.30, her står vi klar til at besvare dine spørgsmål om at være en del af Virksomhedsvejledningen.
Tilmelding er ikke nødvendig.
Kontakt og ansættelsesvilkår
Ansøgning med CV og eksamensbevis bedes sendt via linket ”Søg stillingen” senest kl. 10:00 den 5. juni 2023.
Vi forventer at afholde samtaler i uge 24.
Spørgsmål besvares gerne af funktionsleder Janni Charlotte Sørensen 72 37 38 06 eller funktionsleder Niels Dalsgaard på telefon 72 38 21 28.
Der vil forud for ansættelsen blive indhentet referencer og straffeattest.
Forventet tiltrædelse er den 1. september 2023.
Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet.
Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdsstedet er Parallelvej 11, 9800 Hjørring.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hjørring Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Skatteforvaltningen, Hjørring, Parallelvej 11, 9800 Hjørring
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 05-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=168785&DepartmentId=9408&MediaId=2872&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5833096