89 årig Knud Christiansen, tidligere fagkonsulent ved Frederikshavn kommune og lærer på Fladstrand Skole, udgiver sin første bog om hjemegnen i Vendsysssel, om barndomsminder, tørvegravning og et liv præget af hårdt arbejde. Knud er bosat på gården Thealund beliggende på Europavej 39, 9881 Bindslev
Hvordan var det at vokse op ved Sørig Mose? I sin bog tager Knud Christiansen læseren med tilbage til sin barndom og ungdom og fortæller om naturen, egnen og de mange mennesker, han har kendt.
Med sine personlige erindringer skildrer han livet i en egn, hvor stor fattigdom og umenneskelig slid var en del af hverdagen. Han fortæller blandt andet om sine år som tørvegraver og om de mennesker, der gennem hårdt arbejde skabte et livsgrundlag for mange familier.
Fortællingen giver samtidigt et indblik i et lokalsamfund med tre skoler, kirke, mejerier og forretninger. Bag disse samlingssteder ligger historien om mennesker, hvis liv og arbejde var tæt forbundet med mosen og den omgivende natur.
Bogen er både et personligt tilbageblik og en fortælling om Sørig Mose og de livsvilkår, der prægede egnen. Den henvender sig til til læsere med interesse for Vendsyssel, lokalhistorie og erindringer om en tid, hvor tilværelsen krævede hårdt fysisk arbejde.
Udgivelsesdato: 2/11 2026
Salgssteder kan oplyses ved kontakt på tlf. 29930671 og mail: kontaktthealund@gmail.com