Blå bog
Lone Olsen er 45 år gammel og stiller op for Venstre.
Hendes fritidsinteresser består af at opleve naturen sammen med hendes børn, læse, frivilligt bestyrelsesarbejde samt pleje fællesskabet med familier med børn med handicap. Hendes datter har cerebral parese, så hun prioriterer at skabe oplevelser for hendes børn sammen med familier, der også har børn med og uden handicap.
Hun er født og opvokset i Tårs, men hun har haft en afstikker til hovedstadsområdet på knap 20 år. Nu er hun igen bosiddende i Tårs med hendes mand og børn. Sammenlagt har hun boet i kommunen i 26 år.
Hvad betyder Hjørring Kommune for dig?
"Hjørring Kommune betyder rigtigt meget for mig. Der er jo en god grund til, vi er flyttet tilbage til Hjørring Kommune og lader vores børn vokse op her.
At være omgivet af en fantastisk natur hele tiden kan noget særligt for mig. Natur gør det dog ikke alene. Jeg har været vant til at færdes i og omkring København, hvor der er højt til loftet, og man kan skille sig ud. Men på vores egen underfundige måde kan man også det helt naturligt i Vendsyssel. Med et barn, der ligger uden for den såkaldte “normale” ramme, betyder det meget, at der er den rummelighed. Så kan jeg godt lide vores måde at få ting til at ske på. Ofte har jeg i taler rost lokalsamfundene for at få ting til at ske, der er ikke noget med blot læne sig tilbage og vente på, at nogen gør noget. Den mentalitet kan jeg godt lide."
Hvorfor stiller du op til kommunalvalg 2021?
"Jeg stiller op, fordi jeg tror på, jeg kan være med til at gøre en forskel og være med til at udvikle kommunen. Politik er det muliges kunst. At få en god idé er den nemmeste del, men at få den eller dele af den gennemført kræver hårdt arbejde og samarbejde på tværs af partier. Sådan har min tilgang været den seneste periode - krydret med en god portion ordentlighed - og sådan vil den fortsat være."
Hvad er dine politiske mærkesager?
"Her er nogle af mine mærkesager:
Børne- og ungeområdet. Pengene bør i langt højere grad følge barnet. Det skal blandt andet være muligt at få tilskud til pasning af eget barn.
Bedre muligheder for mennesker med handicap. Et handicap må ikke være et benspænd for muligheder og udfoldelse i livet.
Valgfrihed og værdighed i ældreplejen. Vi skal blandt andet kommunalt ikke stå i vejen for friplejehjem.
Fokus på at understøtte frivilligheden, så vi fortsat kan bevare et rigt foreningsliv i hele kommunen."
Hvad er det første, du vil gå i gang med, hvis du bliver valgt?
"Der er rigeligt at arbejde videre med, men her er tre ting:
Jeg vil arbejde for, vi får et større fokus på borgere med handicap allerede fra barns ben. Vi ved, at alt for få borgere med handicap får chancen på arbejdsmarkedet. Det bør, og skal vi løfte bedre, og vi bør sammen med den enkelte langt tidligere give den rette støtte.
Det skal være muligt at oprette friplejehjem, hvor lokale kræfter mener, det er givtigt. En lokalplan skal ikke spænde ben for ildsjæle.
Indføre mulighed for tilskud til hjemmepasning af eget barn."