Lønsagsbehandler med ekspertise søges til Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse i Hjørring

dato

Fagligt dygtige lønsagsbehandlere til Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse

Vi søger profiler med erfaring inden for lønområdet, med både vilje og evne til at levere en kvalitativ og rettidig opgaveløsning.

Bliver du motiveret af en hverdag inden for lønadministration i en stor koncern med målsætninger, så er det måske dig, vi søger.

Om os

Du bliver en del af lønsektionen, hvor vi er ca. 50 medarbejdere med et fælles mål om at sikre korrekt løn til tiden for ca. 25.000 ansatte under Forsvarsministeriet.

Vi er midt i et IT-udviklingsprojekt, hvor målet er, at koncernens lønadministration skal anvende Statens Lønsystem fra primo 2026. Vores opgaver ændrer sig derfor, mens organisationen udvikler sig.

Vores læringskultur bygger på systematisk videndeling og sidemandsoplæring, og vi vægter både faglig og personlig kompetenceudvikling samt videre- og efteruddannelse.

Vi tilbyder en spændende hverdag med et solidt kollegialt fællesskab og fokus på trivsel.

Om stillingen

Stillingen omfatter lønadministrative opgaver inden for hele processen - fra ansættelse og løbende ændringer til fratrædelse, herunder håndtering af ferieafregning.

Herudover håndterer du også kompleks lønsagsbehandling, behandler dataudtræk og kontrollerer lønrelaterede beregninger.

Du læser, forstår og omsætter teori fra vejledninger og bestemmelser til praktisk handling og indtastning i lønsystem.

Du bidrager til en kontinuerlig opdatering af vejledninger i takt med implementering af ændringer.

Stillingen omfatter mulighed for at indgå i sektionens hotlinefunktion med direkte kundeunderstøttelse, ligesom der er mulighed for at bidrage i tværgående opgaver.

Vi har kontinuerligt fokus på løbende optimering af processer og opgaveløsninger samt en øget anvendelse af digitalisering.

Om dig

Vi forestiller os, at du har en relevant kort eller mellemlang uddannelse, eks. finansøkonom, administrationsbachelor, eller en kontoruddannelse suppleret med akademifag.

Du har lønadministrativ erhvervserfaring fra en lignende stilling med en overordnet forståelse for de overenskomstmæssige forhold.

Du evner at udmønte din viden i praksis, og du er faglig interesseret, omhyggelig og udviser et stort ansvar.

Som person har du lyst til at lære nyt, og du ser udvikling og forandring som muligheder.

Du har motivationen til at gøre en indsats gennem samarbejde, og du kommunikerer klart, positivt og konstruktivt.

Dit gode humør er et kendetegn, og du er teamorienteret.

Ansættelsesvilkår

Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere.

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er i Hjørring.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning

Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschef Jeanette Grøntved på telefon 7281 0751.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Morgan Mathilde Nancke på telefon 3266 5492.

Ansøgningsfristen er den 1. december 2025 og samtaler forventes afholdt løbende. Stillingen er til besættelse forventeligt den 1. februar 2026.

Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis/svendebrev. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse

Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse holder til i Hjørring og har ca. 250 medarbejdere med en bred civil baggrund. Vi sørger for regnskaber, betalinger, lønadministration og bogføring for hele ministeriets koncern. Samtidig hjælper vi vores kunder – de andre styrelser og myndigheder – med at styrke deres kontrolmiljø og sikre en solid økonomistyring. Vi arbejder også på at gøre processerne smartere med videndeling og automatisering, og vi lægger stor vægt på samarbejde og faglig kvalitet.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hjørring Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse, Arsenalvej, 9800 Hjørring

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 01-12-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/70f15e9b-2cd3-4baf-8605-357f36976165

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet