Lønadministrator til forsvarets lønsektion i Hjørring

dato

Vil du være med til at sikre lønnen til alle ansatte i forsvaret?

Motiveres du af at arbejde i en koncern med markante målsætninger?

Har du både vilje og evne til at levere en kvalitativ og rettidig opgaveløsning?

Kan du svare ja til ovenstående er det måske dig vi søger.

Om os
Du bliver en del af Lønsektionen som består af ca. 60 medarbejdere med et fælles mål om at sikre korrekt løn til tiden for ca. 25.000 ansatte under Forsvarsministeriet.

Vi er midt i et IT-udviklingsprojekt, hvor målet er, at koncernens lønadministration skal anvende Statens Lønsystem fra 4. kvartal 2026. Vores opgaver ændrer sig derfor, mens organisationen udvikler sig.

Vores læringskultur bygger på systematisk videndeling og sidemandsoplæring, og vi vægter både faglig og personlig kompetenceudvikling samt videre- og efteruddannelse.

Vi tilbyder en spændende hverdag med et solidt kollegialt fællesskab og fokus på trivsel.

Om stillingen
Stillingen omfatter lønadministrative opgaver inden for hele processen - fra ansættelse, løbende ændringer og til fratrædelse af medarbejdere, herunder også håndtering af ferieafregning.

Herudover håndterer du også kompleks lønsagsbehandling, behandler dataudtræk og kontrollerer lønrelaterede beregninger.

Du læser, forstår og omsætter teori fra vejledninger, bestemmelser og overenskomster til praktisk handling og indtastning i lønsystemet.

Du bidrager til en kontinuerlig opdatering af vejledninger i takt med implementering af ændringer.

Stillingen omfatter mulighed for at indgå i sektionens hotline funktion med direkte kundeunderstøttelse, ligesom der er mulighed for at bidrage i tværgående opgaver.

Vi har kontinuerligt fokus på løbende optimering af processer og opgaveløsninger samt en øget anvendelse af digitalisering.

Om dig
Vi forestiller os, at du har en relevant kort eller mellemlang uddannelse, eks. finansøkonom, administrationsbachelor, eller en kontoruddannelse suppleret med akademifag.

Du har lønadministrativ erhvervserfaring fra en lignende stilling og med en overordnet forståelse for de overenskomstmæssige forhold.

Du kan omsætte din viden i praksis og du er fagligt interesseret, omhyggelig og udviser et stort ansvar.

Som person har du lyst til at lære nyt, og du ser udvikling og forandring som muligheder.

Du har motivationen til at gøre en indsats gennem samarbejde, og du kommunikerer klart, positivt og konstruktivt.

Dit gode humør er et kendetegn, og du er team orienteret.

Ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker i henhold til den enhver tid gældende organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) og den enhver tid gældende fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer – Det Statslige område (OAO-S-Fællesoverenskomsten).

Alt efter dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg i forbindelse med ansættelsen. Der er til stillingen tilknyttet en arbejdsgiverbetalt pensionsordning.

Dit faste arbejdssted er i Hjørring.

Som ansat under Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes, og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationaleoperationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og lignende operationer.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Kontakt
Har du lyst til at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschef Jeanette Grøntved på telefon 7281 0751.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte HR-konsulent Charlotte Møller Nielsen på telefon 3266 5767.

Ansøgningsfristen er den 9. september 2026. Vi forventer at holde samtaler i uge 38.

Ansættelsestidspunktet forventes at være den 1. november 2026.

Du søger stillingen via linket, og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på, at bilag skal tilføjes i PDF-format.

Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse
Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse holder til i Hjørring og har ca. 250 medarbejdere med en bred civil baggrund. Vi sørger for regnskaber, betalinger, lønadministration og bogføring for hele ministeriets koncern. Samtidig hjælper vi vores kunder – de andre styrelser og myndigheder – med at styrke deres kontrolmiljø og sikre en solid økonomistyring. Vi arbejder også på at gøre processerne smartere med videndeling og automatisering, og vi lægger stor vægt på samarbejde og faglig kvalitet.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hjørring Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse, Arsenalvej, 9800 Hjørring

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 09-09-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/f0969009-eb4d-40e8-bcbe-e81d709e7111

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet
Mest læste artikler