Bliver du motiveret af en hverdag inden for lønadministration i en stor koncern med markante målsætninger, så er det måske dig, vi søger?
Vi søger nemlig profiler med stærke kompetencer inden for lønområdet, med både vilje og evne til at levere en kvalitativ og rettidig opgaveløsning.
Om os
Du bliver en del af lønsektionen, hvor vi er ca. 50 medarbejdere, med et fælles mål om at sikre rettidig og korrekt løn til tiden, for ca. 25.000 ansatte under Forsvarsministeriet.
Vi er midt i et IT udviklingsprojekt, hvor målet er, at koncernens lønadministration skal anvende Statens Lønsystem fra primo 2026. Vores opgaver er derfor under forandring, samtidig med at koncernen bliver styrket.
Vores læringskultur bygger på systematisk videndeling og sidemandsoplæring, og vi vægter både faglig og personlig kompetenceudvikling samt videre- og efteruddannelse højt.
Vi tilbyder en spændende og fleksibel hverdag, med et stærkt kollegialt fællesskab og fokus på trivsel.
Om stillingen
Stillingen omfatter lønadministrative opgaver inden for hele processen, fra ansættelse, ændringer og til afgang af medarbejdere, herunder også ferieafregning.
Herudover håndterer du også kompleks lønsagsbehandling, behandler dataudtræk og kontrollerer lønrelaterede beregninger.
Stillingen omfatter mulighed for at indgå i sektionens hotline funktion med direkte kundeunderstøttelse, ligesom der er mulighed for at bidrage i tværgående opgaver.
Vi har kontinuerligt fokus på løbende optimering af processer og opgaveløsninger samt en øget anvendelse af digitalisering.
Om dig
Vi forestiller os, at du har en relevant kort eller mellemlang uddannelse, eks. finansøkonom, eller administrationsbachelor, eller en kontoruddannelse suppleret med akademifag.
Du har lønadministrativ erhvervserfaring fra en lignende stilling og gerne med en overordnet forståelse for de overenskomstmæssige forhold.
Du læser, forstår og omsætter teori fra vejledninger og bestemmelser til praktisk handling og indtastning i lønsystem.
Du bidrager derudover også til en kontinuerlig opdatering af vejledninger i takt med implementering af ændringer.
Du evner at udmønte din viden i praktiske handlinger, og du er faglig interesseret, omhyggelig og udviser et stort ansvar.
Som person har du lyst til at lære nyt, og du ser udvikling og forandring som muligheder. Du har viljen til at gøre en indsats gennem samarbejde, og du kommunikerer klart, positivt og konstruktivt.
Dit gode humør er et kendetegn, og du er social ansvarlig over for dine kolleger.
Ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker i henhold til den enhver tid gældende organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) og den enhver tid gældende fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer – Det Statslige område (OAO-S-Fællesoverenskomsten).
Alt efter dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg i forbindelse med ansættelsen. Der er til stillingen tilknyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Dit faste arbejdssted er i Hjørring.
Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes, og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationaleoperationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredskabende, humanitære og lignende operationer.
Kontakt
Har du lyst til at høre mere om stillingen, kan du kontakte sektionschef Jørgen Højvang Jørgensen på telefon 2138 7593.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Mia Nordbeck Carlsson på telefon 3266 5716.
Sådan søger du
Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis/svendebrev. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.
Ansøgningsfristen er den 11. juli 2025. Vi afholder samtaler løbende, så send din ansøgning allerede i dag. Ansættelsestidspunktet forventes at være den 1. september 2025 eller efter nærmere aftale.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse
Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse holder til i Hjørring og har ca. 250 medarbejdere med en bred civil baggrund. Vi sørger for regnskaber, betalinger, lønadministration og bogføring for hele ministeriets koncern. Samtidig hjælper vi vores kunder – de andre styrelser og myndigheder – med at styrke deres kontrolmiljø og sikre en solid økonomistyring. Vi arbejder også på at gøre processerne smartere med videndeling og automatisering, og vi lægger stor vægt på samarbejde og faglig kvalitet.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hjørring Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse, Arsenalvej, 9800 Hjørring
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 11-07-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/fcc7a7cd-f94d-42d6-9c2b-a6a0edf1f211