Leder/koordinator søges til administrativ rolle i forsvarsrelaterede faciliteter i Hjørring

dato

Vi søger en leder/koordinator til det administrative element for etablissementspartnerelement skyde- og øvelsesområder (EPSKY)i Hjørring.

Det går rigtig stærkt hos Etablissement- og Terrænkommandoen, og i særdeleshed hos EPSKY. Derfor søger vi lige nu den nøgleperson, der vil stå i spidsen for vores administrative element.

Om os

Etablissement- og Terrænkommandoen har hovedkontor i Hjørring, men har medarbejdere på tjenestesteder i hele landet.

Vi leverer og udvikler de fysiske rammer for de militære operative enheder og øvrige myndigheder under Forsvarskommandoen. Det inkluderer:

  • Bygningsvedligeholdelse og mindre reparationer
  • Arealpleje efter drifts- og plejeplaner
  • Reparationer af skydebaner
  • Fremstilling af skiver til skydende enheder
  • Koordinering af eksterne leverandører
Vi har 28 etablissementspartnerelementer fordelt på de største tjenestesteder i landet. Stillingen er placeret i Etablissementspartnerelement Skyde- og Øvelsesområder i Hjørring.

I Etablissementspartnerelement Skyde- og Øvelsesområder (EPSKY) er vi 82 kollegaer fordelt på seks lokationer og over 40 hjemmeværnsskydebaner, og sammen løser vi en bred vifte af opgaver, som er afgørende for Forsvarets operative virke.

Vi tager os blandt andet af radartjeneste, skivefremstilling, afviserberedskab, arealpleje, bygningsvedligehold, rengøring og meget mere. Vores vigtigste opgave er at sikre, at rammerne er på plads, så Forsvarets soldater kan fokusere på deres kerneopgaver og uddannelse – både i hverdagen og under øvelser.

Vi fungerer som en central servicefunktion for hele EPSKY. Din faste arbejdsplads vil være i Hjørring, men der kan forekomme tjenesterejser til forskellige steder i landet.

Vi kan tilbyde dig:

  • Et godt arbejdsmiljø præget af en uformel stemning, stor frihed i opgaveløsningen og et stærkt fokus på trivsel og arbejdsglæde
  • Muligheder for faglig og personlig udvikling
  • Et aktivt fokus på koordinering og sparring både internt i Etablissement- og Terrænkommandoen og på tværs af andre styrelser og kommandoer
Om stillingen

Stillingen er en nyoprettet stilling, som er etableret for at kunne skabe de bedste rammer og den bedste ledelsesmæssige støtte til vores administrative element samt til den decentrale struktur.

Vi forventer, at du har erfaring inden for ledelse. Herunder især direkte ledelse af mennesker. Samtidigt med, at du har en grundlæggende viden og erfaring for Facility management.

Din indsats er central for at fremme effektivitet, ressourceudnyttelse og tværgående samarbejde.

Dine hovedopgaver vil inkludere:

  • At understøtte løsning af driftsrelaterede opgaver ved brug af data og chefens prioriteringer
  • At håndtere særlige og tværgående indkøb, herunder bistå med udbudsprocesser via dynamisk indkøbssystem
  • At vejlede og oplære øvrige medarbejdere i organisationen i brugen af vores systemer
  • At deltage i arbejdsgrupper vedrørende processer og særlige initiativer
  • At bidrage til og eventuelt støtte uddannelse af interessenter i indkøbsprocessen
  • At medvirke til udarbejdelse af ledelses information, forretningsprocesser og performancedata
  • At koordinere med kolleger på tværs af organisationen
  • At etablere og opretholde et godt og konstruktivt samarbejde med kolleger på tværs af Etablissement- og Terrænkommandoen
Om dig

Du ser en høj værdi i åben kommunikation, har en løsningsorienteret tilgang, har forståelse for processer og besidder evnen til at træffe svære beslutninger, som en del af din personlige værktøjskasse. Derudover er du i stand til at fremme og fastholde stabile og længerevarende relationer - også i en hverdag der til tider kan være hektisk.

Dit engagement, serviceorientering og motivation træder tydeligt frem, og du er åben for både faglig og personlig udvikling. Som person er du imødekommende og dygtig til at opbygge relationer. Du anerkender betydningen af et sundt arbejdsmiljø, og har en naturlig evne til at motivere og inspirere dine medarbejder og kolleger omkring dig.

Det vil være en fordel, hvis du tidligere har arbejdet i Forsvaret, da indgående kendskab til Forsvarsministeriets koncern, offentlig forvaltning og Forsvarets forvaltningspraksis prioriteres.

Du har gode skriftlige og mundtlige formuleringsevner på dansk samt erfaring i anvendelse af it-værktøjer; det er en forudsætning for stillingen, at du kan arbejde med Microsoft Office pakken. Herudover vægtes erfaring med SAP højt.

Du trives med, at der indimellem er højt tempo, og at du skal håndtere flere opgaver samtidigt samt sætte dig grundigt ind i komplekse sagsgange og manualer. Din måde at håndtere opgaver på er struktureret og analytisk, idet vores styring er datadrevet. Du tænker hele processen igennem for at samle alle tråde og nyder at samarbejde med forskellige typer mennesker, hvor du søger fælles løsninger.

Ansættelsesvilkår

Du ansættes i henhold til den enhver tid gældende overenskomst.

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er i Hjørring

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning

Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Pernille Løgtholt Sandal på telefon 5142 3735 OBS grundet ferie, kan Pernille ej kontaktes i uge 28+29, men derimod kan man kontakte Henriette Rodkjær telefon 29436580 i uge 28.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Mia Nordbeck Carlsson på telefon 3266 5716.

Ansøgningsfristen er den 24. juli 2025. Samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter.

Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.



Om Etablissement- og Terrænkommandoen

Etablissement- og Terrænkommandoen støtter og servicerer militære og civile myndigheder under Forsvarsministeriet. Vores opgave er at levere og udvikle attraktive fysiske rammer, som er nødvendige for deres daglige virke.
Vi bygger nyt, vedligeholder, driver kantiner og gør rent på tjenestesteder i hele landet.
Vi har på vegne af Forsvarsministeriets koncern ansvaret for det grønne område, der blandt andet omfatter miljø, energi og naturpleje.
Vores hovedkontor er i Hjørring, men vi har medarbejdere i hele landet. Vi er i alt 1600 ansatte, der tæller både civilt og militært ansatte. Vi er en organisation baseret på stærke fagfællesskaber, og vi prioriterer det tværgående samarbejde højt.

Vi har ansvaret for over 600 lokationer spredt ud over hele Danmark. Vi administrer over 6000 bygninger og forvalter øvelsesområder, der samlet set er på størrelse med Mors. Vi bygger og vedligeholder i år for knap en milliard og er blandt andet bygherre på store projekter som campus til de nye F35-kampfly.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hjørring Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, Arsenalvej, 9800 Hjørring

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 24-07-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/cfacb1fc-ff14-4bf4-b944-cdd6f297631b

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook