Leder til udvikling af onboardingprocesser i Forsvaret

dato

Manchet

Vil du stå i spidsen for at skabe en klar og sammenhængende onboardingproces i en kompleks organisation – og sikre, at nye medarbejdere får en god start?

Forsvaret arbejder i øjeblikket for at skabe mere hastighed og kampkraft. Det kræver flere mennesker til at løfte opgaven. Derfor er det vigtigt at sikre, at alle personalegrupper kommer godt om bord i organisationen – også nyansatte chefer.

Om os
Du bliver en del af kommandoens Ledelsessekretariat med ca. 30 medarbejdere, der bl.a. understøtter den øverste ledelse med strategi, sagsbehandling, administration og kommunikation. Din forankring bliver i Kommunikationssektionen, hvor vi også varetager styrelsens employer branding- og rekrutteringsaktiviteter.

Opgaven løses i tæt samarbejde med HR, og du vil få en central rolle i at drive og udvikle onboarding på tværs af organisationen.

Om stillingen

Du kommer til at stå for at drive, udvikle og optimere vores onboardingforløb af både chefer og medarbejdere. Målet er et godt sammenhængende forløb for nye medarbejdere og en effektiv støtte til de ansættende chefer.
Blandt de første opgaver på dit bord bliver:

  • At kortlægge og videreudvikle vores onboardingproces, så den fungerer i en kompleks organisation med mange medarbejdergrupper og interessenter
  • At sikre, at der skabes sammenhæng med vores employer branding strategi
  • At sikre, at vores chefer har en gennemarbejdet og enkel proces at læne sig op ad
  • At kortlægge og inddrage nøgleaktører i den løbende drift og optimering af onboardingforløbet
  • Planlægge koncept for og være med til at afholde introduktionsforløb for nye medarbejdere
  • Udarbejde og vedligeholde materialer til vores onboardingforløb i tråd med vores employer branding-strategi
  • Et mindre omfang af administrative opgaver i forbindelse med onboarding
Om dig

Vi søger en profil, der har arbejdet med onboarding – gerne i en større eller kompleks organisation. Du har sandsynligvis en baggrund inden for HR, projektledelse eller kommunikation og er vant til at arbejde med processer, der involverer mange interessenter.

Du har:

  • Erfaring med at udvikle og drive onboardingforløb
  • Er struktureret og kan skabe overblik over processer
  • Er god til at skabe relationer, trives med en bred kontaktflade og kan motivere samarbejdspartnere.
  • Er en klar og levende formidler
Ansættelsesvilkår

Ansættelse og aflønning sker i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst.

Er du akademiker ansættes du i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademikeroverenskomsten).

Hvis du har en kontoruddannelse eller en anden relevant uddannelse ansættes du i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere.

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er i Hjørring.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning

Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Sara Svenstrup på telefon 3069 3147 eller Marianne Lang Mignon på telefon 2557 8708.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent June Bastholm på telefon 3266 5470.

Ansøgningsfristen er den 19. september 2025. Samtaler forventes afholdt løbende.

Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

MERE OM ETABLISSEMENT- OG TERRÆNKOMMANDOEN
Etablissement- og terrænkommandoen støtter og servicere militære operative enheder og øvrige myndigheder under Forsvarsministeriet. Vi er ansvarlig for at levere og udvikle de fysiske rammer, som er nødvendige for deres virke. Vores ansvarsområde omfatter nybyggeri, vedligehold og Facility management i form af bl.a. rengøring, kantine og arealpleje. Desuden varetager vi miljø- og energiopgaver og naturpleje af Forsvarets terræner.

Etablissement- og terrænkommandoen har hovedkontor i Hjørring, men vi har medarbejdere på tjenestesteder over hele landet. Ejendomsstyrelsen er en mangfoldig arbejdsplads, der er båret af stærke fag- og videns fællesskaber.

Du kan læse mere om Etablissement- og terrænkommandoen på www.forsvaret.dk

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hjørring Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse Hjørring Kaserne, Arsenalvej, 9800 Hjørring

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 19-09-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/e1ef4091-bac4-40b0-8327-77be21faccfa

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet