Leder til strategiske analyser og projekter i statens administration

dato

Vil du stå i spidsen for strategiske analyser og projekters gennemførelse? Brænder du for at medvirke til udviklingen af en styrelse med stor berøringsflade i det meste af staten? Evner du at omsætte stor kompleksitet til relevante beslutningsoplæg? Så er det lige netop dig, vi søger.

Om stillingen Statens Administration er et shared service-center, der er sat i verden for at bidrage til udviklingen af en effektiv offentlig sektor, og det arbejder vi benhårdt for hver eneste dag – både ved at levere sikker og effektiv drift i vores forretningscenter og ved at udvikle nye løsninger i vores udviklingscenter.

Du vil indgå i teamet Strategi, analyse og projekter. Her vil du samarbejde med dine seks kollegaer i teamet, som har til opgave at planlægge, udvikle, koordinere og drive interne samt eksterne projekter samt gennemføre organisatoriske analyser af stor betydning for Statens Administrations virke og forretningsudvikling.

Teamet er en del af kontoret Kunder og strategi. Kontoret består, ud over dit kommende team, også af teamet Kundepartner, som varetager den taktiske og strategiske kundekontakt i Statens Administration.

Om dig Du har en akademisk baggrund, erfaring med anvendelsen af dine skarpe analytiske kompetencer og er vant til at sikre fremdrift i projektlignende opgaver. Derudover forventer vi, at du:

  • excellerer i interessenthåndtering og har gode samarbejdsevner
  • har gennemslagskraft og er resultatorienteret
  • har politisk tæft og veludviklet dømmekraft
  • besidder en høj grad af strategisk kompetence
  • evner at formidle kompleksitet med fokus på modtagerne
Det vil også være en fordel, hvis du har erfaring med ledelsesbetjening og strategisk betonede opgaver fra det offentlige og meget gerne kendskab til den statslige sektor.

Om os Statens Administration er en styrelse under Finansministeriet. I Statens Administration sætter vi standarden, skaber værdi og formidler viden gennem sammentænkte løsninger og bidrager dermed til en effektiv administration i den offentlige sektor.

Vi tilbyder dig en ambitiøs arbejdsplads, hvor der er højt til loftet. Du vil blive mødt med en uformel og fleksibel arbejdsform i en åben og dynamisk organisation, hvor vi har fokus på et godt og trygt arbejdsmiljø.

Hos os betyder tilstedeværelse sammen med vores kollegaer meget, og vi mener, at samarbejde samt videndeling på tværs af styrelsen er afgørende for et godt arbejdsmiljø og kvaliteten af vores opgaveløsning. Samtidig vil vi gerne sikre fleksibilitet for vores medarbejdere, og hjemmearbejde kan løbende aftales mellem teamleder og medarbejder, når det er foreneligt med opgavevaretagelsen.

Ansættelsesvilkår Du ansættes efter overenskomst for akademikere i staten og vil blive indplaceret som fuldmægtig eller konsulent på baggrund af dine kvalifikationer.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes og efterfølgende kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen i hele din ansættelsesperiode.

Ansættelsesområdet er Finansministeriet med tilhørende institutioner, p.t. Finansministeriets departement, Økonomistyrelsen, Statens It, Medarbejder- og kompetencestyrelsen og Statens Administration.

Tjenestestedet er Arsenalvej 33 i Hjørring.

Yderligere oplysninger Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Daniel Hjerrild Hansen på tlf. 20 33 88 62.

Ansøgning Vi ser frem til at modtage din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle bilag via knappen "Søg stillingen" senest torsdag den 2. oktober 2025.

Vi forventer at afholde 1. samtaler i uge 41 og eventuelle 2. samtaler i uge 43. Vi håber at kunne byde vores nye kollega velkommen med tiltrædelse senest den 1. december 2025.

Finansministeriet ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede kandidater uanset personlig baggrund til at søge.

Vi ser frem til at læse din ansøgning.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hjørring Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Statens Administration Hjørring, Arsenalvej, 9800 Hjørring

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 02-10-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/f8b003a0-f620-4cea-8046-47fd8c37c345

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet