BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du innovativ, har du ambitioner og ønsker du at gøre en forskel for de mange medicinske patienter? Så er det måske dig, der skal blive vores nye ledende oversygeplejerske!
I medicinsk afdeling, Regionshospital Nordjylland - Hjørring, søger vi en ledende oversygeplejerske pr. 1. august 2023. Du skal være med til at opbygge et nyt afsnit for medicinske patienter, hvor du vil få indflydelse på organiseringen, strukturen og rekrutteringen af personale. Du vil komme til at indgå i et stærkt ledelsesteam og vil komme til både at være en vigtig samarbejdspartner og medspiller i den nye ledelsesstruktur.
Regionshospital Nordjylland kalder sig ”det alder venlige hospital” og med udgangspunkt i patienten ønsker Regionshospital Nordjylland at præstere sammenhængende og effektive patientforløb. Derfor er der indført 72 timers udvidet lægefagligt behandlingsansvar på patientforløb i eget hjem, hvilket styrker vores samarbejde med kommunal sektor.
Vi ønsker en ledende oversygeplejerske, som med sine faglige og personalemæssige kvalifikationer kan gå forrest i drift, udvikling og profilering af det medicinske afsnit. Vi ser ind i en fremtid med flere medicinske patienter og øget kompleksitet. Foruden den specialiserede pleje og behandling under indlæggelse, kalder de medicinske patientforløb på alternative løsninger til indlæggelse.
Afsnittet vil komme til at bestå af medicinske døgnpladser med blandt andet patienter med lungerelaterede sygdomme og et tilhørende ambulatorium. Derudover er visionen at tilpasse afsnittet efter, hvad hospitalet og vores medicinske patienter kalder på. Denne proces skal du være en del af. Vi ønsker den ledende oversygeplejerske skal sætte sit præg på afsnittet i samarbejde med afsnitsledelsen og afdelingsledelsen.
Som ledende oversygeplejerske får du det plejefaglige ansvar for afsnittet. Sammen med dine kommende medarbejdere er du ansvarlig for den faglige kvalitet i afsnittet, målopfyldelse, forskning, uddannelse samt den faglige udvikling. Du er ansvarlig for at sikre, at den sygeplejefaglige begrebsramme er styrende for patientplejen i den kliniske hverdag og er medansvarlig for at koordinere og sikre det sammenhængende patientforløb på tværs af afsnittet, afdelinger, hospitaler, sektorer og regioner.
Den ledende oversygeplejerske skal bidrage til og understøtte et godt arbejds- og læringsmiljø og sikre tilknytning og rekruttering af medarbejdere. I den forbindelse vil der være mulighed for at introducere nye måder at arbejde på samt en åbenhed for at afprøve banebrydende løsninger i fremtidens organisering og i ”kampen” om ressourcerne.
Den ledende oversygeplejerske har et organisatorisk ansvar og dermed ansvar for at omsætte og agere ud fra visionen om sikre effektive og sammenhængende patientforløb i og på tværs af afsnit, afdelinger og hospitaler. Det strategiske afsæt er både mono- og tværfagligt og bygger på et medansvar og medindflydelse på afdelingens udvikling på kort og længere sigt. Du kommer til at bidrage til, at hospitalets strategier og fokusområder udvikles og samordnes på tværs af afsnit og ledelsesområder i afdelingen og omsætte til kvalitet i den patientnære drift.
Vi søger en leder som bidrager aktivt til den faglige udvikling og som evner at være kreativ i sit lederskab og forstår vigtigheden af at samarbejde, og som kan sparre med sine medarbejdere og ved, at medinddragelse og medansvar er fundamentet i det gode og udviklende arbejdsmiljø.
Din erfaring og kompetencer
- Du er uddannet sygeplejerske og har erfaring med ledelse
- Er nærværende og synlig i dit lederskab
- Har en inddragende og dialogbaseret lederstil
- Du kan gå foran, er handlekraftig og kan træffe beslutninger, også når det bliver svært
- Er lydhør og kan anvende og udvikle medarbejdernes kompetencer
- Leder med tillid og ser psykologisk tryghed som et must i samarbejdet
- Du kan arbejde systematisk og struktureret
- At du kan varetage den tildelte økonomi og budget indenfor de givne rammer
- Du baserer din ledelse på vore ITOP-værdier, som Indflydelse, Tillid, Ordentlighed og Professionalisme
- Du kan medlede og ser hospitalet som en samlet enhed, hvor alle er gensidigt afhængige af hinanden
Referenceforhold
Som ledende oversygeplejerske refererer du til chefsygeplejersken i medicinsk afdeling. I forhold til den daglige drift vil du indgå i afsnitsledelse med den ledende overlæge. Du bliver en del af den udvidede afdelingsledelse, og er ansvarlig for et gensidigt forpligtende samarbejde med relevante ledere.
Vil du vide mere
Nærmere oplysninger om stillingsindholdet kan fås ved henvendelse til chefsygeplejerske Trine Pernille Søndergaard på e-mail: trine.d@rn.dk eller tlf. 29 32 80 51.
Det praktiske
Der er ansøgningsfrist den 18. juni 2023. Ansættelsessamtaler forventes afviklet i uge 25.
Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst for ledere på Sundhedskartellets overenskomst.
Om Regionshospital Nordjylland
Hospitalet råder over en bredt funderet faglighed, og er kendetegnet ved at være rigtig gode til de faglige basisydelser. Regionshospital Nordjylland er ”ualmindelig god til det almindelige”. Hospitalet har fokus på at udvikle flere unikke faglige kompetencer og funktioner med blik for opgaveglidning og kompetenceløft, hvor der er fokus på at skabe den bedste kvalitet og et sammenhængende forløb med værdi for patienten. Som regionalt hospital kan og skal vi noget andet end et universitetshospital. Den position som Regionshospital Nordjylland har, bruges til at skabe nogle faglige signaturområder, som hospitalet er kendt – og anerkendt – for.
Vores værdier er indflydelse, tillid, ordentlighed og professionalisme. Vi ønsker, at værdierne skal være tydelige i mødet med patienten og de pårørende og i samarbejde med kollegaer og samarbejdspartnere. Gennem kommunikation og koordinering skaber vi sammenhæng for hver enkelt patient, og er i det hele taget sammen om at gøre hver dag god, uanset hvad vi laver.
Vi er vendelboernes hospital og en stor arbejdsplads for mange medarbejdere, hvor det skal være godt at være for alle. Vi har en uhøjtidelig kultur og et godt arbejdsmiljø, hvor der også skal være plads til humor og medmenneskelighed. Du bliver en del af et dedikeret og omstillingsparat hospital, der gennem forskning, uddannelse og faglig udvikling tilbyder patienten den bedste behandling.
Om Region Nordjylland
Region Nordjylland leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi er ca. 15.000 medarbejdere om opgaven, der med et utal af forskellige fagligheder hver dag arbejder for at skabe værdi for de nordjyske patienter og borgere og et sammenhængende Nordjylland. Hos os kan du både gøre karriere, gøre hver dag vigtig og gøre en forskel. Læs mere om regionen på www.rn.dk.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hjørring Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Region Nordjylland, Bispensgade 37, 9800 Hjørring
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 18-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://rn.emply.net/recruitment/vacancyApply.aspx?publishingId=01a351a6-abad-4bb9-96d4-7f95197c0f3e
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5846442