I Hjørring finder du Lades Akupunktur. Bag virksomheden står Marie Lade, som giver os et indblik i, hvordan det hele startede.
Kalenderen skrev 2003, da Lades Akupunktur slog dørene op for første gang. Om den første tid i virksomheden, fortæller Marie:
“Efter 9 år som sygeplejerske i forskellige stillinger i København, Grønland og Hjørring, havde jeg brug for noget andet, at være selvstændig og selv at kunne bestemme arbejdsplanen."
Mennesket som helhed
"Akupunktur var en gammelt kendt, men ikke meget brugt i Danmark, men var på det tidspunkt ved at fylde mere i folks bevidsthed, som et muligt alternativ til det etablerede system."
"At se mennesket som helhed, se hvordan ubalancer kan medføre symptomer, og hvordan de kan lettes ved at sætte nåle i, som styrker balancen. Det er fantastisk, og jeg glæder mig over det hver eneste dag, når jeg ser folks symptomer letter,” siger Marie.
Et indblik i et af behandlingsrummene (Foto: Lades Akupunktur)
Det bivirkningsfrie valg
Det altovervejende fokus hos Lades Akupunktur er den gode service og hos Marie er kunden altid i centrum.
Med kundeservicen i højsædet, er det også vigtigt, at de tilbyder dem det allerbedste:
“Det er nogle meget dygtige kvinder, jeg har ansat, og jeg er stolt af den bredde af tilbud, vi kan tilbyde og ikke mindst kvaliteten af behandlingen. Vi er det sunde og bivirkningsfrie valg, der også kommer med små ændringsforslag til kundens hverdag for at forebygge, at problemet gentager sig."
"Man er altid velkommen til at tage kontakt omkring en forespørgelse, og vi kan sige, hvordan behandlingsforløbet ville se ud, og hvad der skal til,” fortæller akupunktøren.
Der er sket en del siden Marie startede hos Lades Akupunktur.
Marie har behandlet alle mulige symptomer, lige fra migræne, til svimmelhed, barnløse, børn med søvn eller maveproblemer, sportsskader, endometriose, menstruationssmerter, hælspore, modic smerter, iskias smerter og så videre.
"Da mine hænder kun kan nå x antal kunder om dagen, og nogle kunder foretrækker zoneterapi eller massage, åbnede jeg op for den mulighed i 2014, da jeg pladsmæssigt fik mulighed for det, fordi jeg flyttede til klinikken i Nørregade 18E, og jeg fik den dejligste udsigt til Sct Cathrine kirke,” siger Marie.
Venteværelset i klinikken (Foto: Lades Akupunktur)
Gode resultater
Sådan lyder det fra den 51-årige akupunktør og sygeplejerske, der også fremhæver de kernekompetencer og værdier, der ligger bag Lades Akupunktur:
“Vi er nærværende og 100% i kundens øjenhøjde. Vi vil gøre rigtig meget for at imødekomme kundens ønsker om eventuel hurtig behandling. Vi gør meget ud af, at der ikke er garanti ved behandling, men oplever at der i meget stor grad er rigtig gode resultater."
Marie kommer med et eksempel på et behandlingsforløb:
"Et behandlingsforløb kunne være til barnløse (ønske om graviditet) og se sådan ud: Jeg beskriver ved første kontakt med kunden, at vi følger cyklus og behandler 1 gang om ugen, og i de allerfleste tilfælde vil der være gravitet inden for 3 måneder."
"Det er en kombination af akupunktur og giga laser behandling. Og en behandling tager cirka 30-40 minutter,” fortæller Marie og uddyber:
“Med min sundhedsfaglige baggrund har jeg en stor erfaring og kan hurtigt vurdere, hvad vi skal sende videre til det etablerede system.”
Og som Marie understreger til slut: “Vi er vejen/nålen til bedre velvære."
Du finder meget mere om Lades Akupunktur v/Marie Lade på deres Facebookside og hjemmeside.
Sådan ser klinikken ud udefra på Nørregade 18E i Hjørring (Foto: Lades Akupunktur)