Hos Hårgalleriet i Hjørring står Line Jeppesen i spidsen for et kompetent og fagligt dygtigt team, der står klar til at give deres kunder den bedste oplevelse, når de kommer i salonen.
Kompetencerne spænder bredt og Line har formået at samle et team af dygtige frisører, der komplementerer hinanden – både arbejdsmæssigt og socialt.
Line har arbejdet mange år som ansat frisør i Aalborg.
Efter noget tid valgte hun at flytte til Hjørring, hvor hun bor sammen med sin kæreste og deres børn.
Hun slog dørene op til Hårgalleriet for ni år siden og har siden da haft godt gang i det.
Line er indehaver af salonen og allerede, da hun startede den for for knap et årti siden, tog hun imod den første elev.
”Udover det har vi hvert år siden fået en ny frisør i salonen,” fortæller Line.
Der har altså været fart på siden start og i dag er de et team på syv frisører og to hjælpepiger.
For Line og hendes team er det vigtigt, at der er et stort fokus på service i salonen.
”Alle skal føle sig velkommen her hos os – unge som ældre. Og så er det vigtigt, at vore kunder har det godt her hos os, når de sidder i stolen,” fortæller Line.
Foruden dette er Line meget stolt af teamets faglighed og det faglige niveau.
Alle frisører i teamet har den fireårige frisøruddannelse og det er vigtigt for Line, der siger:
”Det er rigtig vigtigt for mig, for vi vil gerne lægge et højt fagligt niveau. Derudover tager vi alle også på kurser flere gange om året, hvor vi fortsætter med at dygtiggøre os.”
Line fortæller, at de får meget positiv respons fra deres kunder, der siger, at de er glade for at komme i salonen.
Særligt en ting får de meget ros for og det er deres evner inden for farvning.
”Vi får meget ros for vores farvning og jeg er specielt rigtig stolt af vore kompetencer indenfor det område. Det er noget, vi virkelig dyrker – blandt andet med kursusaftner, hvor vi får besøg af teknikere, der hjælper os med at dygtiggøre os endnu mere indenfor faget. Vi har et rigtigt godt samarbejde med firmaet Goldwell,” siger Line.
Hun og teamet sørger altså for at holde sig opdateret og skarpe indenfor området.
For Line er det vigtigt, at der er en god stemning i salonen og at kunderne er glade, tilfredse og afslappet, når de er der.
Hun er samtidig sikker på, at det er personalet, der gør den store forskel her. Line fortæller:
”Jeg har været meget heldig med de ansatte, jeg har. Jeg er rigtig glad for at have dem ansat og de er vildt dygtige. Man kan mærke, at de brænder for faget og er glade for deres arbejde og det smitter jo af på hinanden, men også på kunderne.”
Teamet i salonen har det rigtig godt sammen indbyrdes både på og udenfor arbejdspladsen. Der bliver både værnet om arbejdsmiljøet og sammenholdet.
”Vi forsøger at lave nogle forskellige ting sammen – alt fra at tage i klatreparker og at holde sommerfester og julefrokoster,” fortæller hun.
Hele teamet er bosat i- og omkring Hjørring og flere af de ansatte har børn, der går i børnehaver og på skoler i Hjørring. Men for Line og teamet er der en helt speciel tilknytning til Højene, hvor salonen ligger.
Lines egne børn går på Højene skole og hun har derfor også et tæt forhold til lokalsamfundet der.
Det er primært folk fra Højene, der kommer i salonen og det sættes der stor pris på.
”Det er et dejligt lokalsamfund og vi kan mærke, at folk er trygge ved at sende deres børn til frisør efter skole og trygge ved at sende dem herover alene. De fleste kender hinanden her i Højene og det bliver kendte ansigter, hvilket skaber en speciel tryghed” siger Line. Line sætter derfor også en stor ære i at støtte lokalsamfundet og er sponsor i både SHI og for Højene spejderne.
”Vi er rigtig glade for vores kunder i Højene og det er vigtigt for mig at give noget igen og deltage i lokalsamfundet på den måde også,” siger hun.
Du kan læse meget mere om Hårgalleriet på deres hjemmeside her.