Kun få pladser tilbage på sygeplejerskeuddannelsen i Hjørring

Foto: Hjørring Kommune .
Profilbillede
dato

32 studerende står klar til at indtage studiepladserne i Hjørring på holdet med opstart den 6. februar 2023.

"I Aalborg har de fyldt deres fire hold og har faktisk venteliste. Måske beder nogle af dem på ventelisten om en af de sidste pladser i Hjørring, hvor der er normeret til 40 studerende - sådan plejer det at være," oplyser Susanne Holm, uddannelsesleder, sygeplejerskeuddannelsen, UCN Hjørring.

"Det er rigtig godt nyt, at så mange er klar til at tage fat på uddannelsen i både Hjørring og Aalborg. Vi er ikke blinde for, at der er udfordringer med at rekruttere til sygeplejerskeuddannelsen og andre velfærdsuddannelser i den størrelsesorden, der er behov for i fremtiden. Slet ikke."

"Men vi skal være påpasselige med, at vi ikke taler faget ned og problemet op. Der er mange, der gerne vil faget og kan se sig selv have en fremtid i sundhedsvæsenet, og vi vil gøre vores ypperste for at tage godt imod dem her på hospitalet," siger Charlotte Fuglesang, direktør med sygeplejefagligt ansvar, Regionshospital Nordjylland

Hvis du har lyst til at søge om en af de sidste pladser, kan du gøre det via UCN's hjemmeside her.

Kilde: Hjørring Kommune
Denne artikel er udarbejdet af 3. part. Indholdet er hverken sponsoreret eller betalt. De holdninger, der måtte fremgå, repræsenterer ikke redaktionen.

Seneste på facebook