BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Dygtig og engageret kontormedarbejder til Retten i Hjørring Har du erfaring med sagsbehandling i fogedretten eller andre af rettens arbejdsområder, og ønsker du at være en del af en attraktiv arbejdsplads, så er det dig, vi leder efter! Dine arbejdsopgaver vil være sagsbehandling i fogedretten med mulighed for enkelte opgaver i andre af rettens afdelinger. Du skal udføre selvstændig og ansvarsfuld sagsbehandling og sekretæropgaver, sagsstyring, kvalitetssikring, vejledning, kundebetjening og holde møder med rettens brugere.
Vi lægger vægt på, at du
- har relevant uddannelse og gode formidlingsevner, både mundtligt og skriftligt
- har relevant erhvervserfaring og meget gerne kendskab til arbejdsopgaverne ved en ret
- med godt humør kan indgå i et team med dygtige og engagerede kollegaer
- er positiv, engageret, initiativrig og fleksibel
- er videbegærlig og serviceminded
- kan arbejde selvstændigt, effektivt og ansvarsbevidst
- kan trives med et vist arbejdspres – og er god til at samarbejde
Hvem er vi
Retten i Hjørring er en af landets 24 byretter og er en del af Danmarks Domstole. Vi er ca. 50 medarbejdere fordelt på dommere, jurister, kontormedarbejdere, vagt og elever. Vi arbejder hver dag på at leve op til Danmarks Domstoles mål og værdier, herunder at være en attraktiv arbejdsplads. Vi er i stadig udvikling og forandring, herunder med digitalisering af flere af vores sagsgange. Vi har travlt, men vi lægger vægt på et godt arbejdsmiljø med højt humør og god stemning. Vi ønsker at give den enkelte medarbejder mulighed for indflydelse for derigennem at skabe personlig og faglig udvikling til glæde for hele organisationen. Læs mere på https://domstol.dk/ og vores hjemmeside https://domstol.dk/hjoerring/. God service og brugerfokus er en kerneværdi, og vores sagsbehandling skal være præget af høj kvalitet og effektivitet i sagsbehandlingen.
Ansættelsesvilkår
Ansættelse sker i henhold til Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer (OAO) samt Organisationsaftalen for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK). Aflønning sker efter de nye lønsystemer, og afhængig af anciennitet inden for det offentlige indbetales der pension på op til 15% af lønnen. Lønmæssig indplacering og ydelse af eventuelle løntillæg vil ske efter forhandling og vil afhænge af erfaring inden for rettens sagsområder og kompetencer i øvrigt.
Vi vil med din tilladelse indhente en straffeattest.
Hvis du vil vide mere:
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Gerd Marie Filt Juhl på 9968 5623 eller administrationschef Mette Kronborg Jensen på 9968 5693. Du kan også læse mere om Retten i Hjørring på vores hjemmeside www.domstol.dk/hjoerring.
Ansøgning
Hvis du er interesseret i at søge en stilling, skal du sende din ansøgning elektronisk via vores rekrutteringssystem på https://www.domstol.dk/om-os/job/ledige-jobs/. Du bliver guidet igennem processen, når du trykker på knappen ”Søg stillingen”.
Du skal vedhæfte CV, relevante eksamenspapirer og udtalelser.
Din ansøgning skal være modtaget i rekrutteringssystemet senest torsdag den 22. februar 2024.
Vi holder ansættelsessamtaler i uge 9.
Vi opfordrer enhver, der er interesseret og kvalificeret, til at søge stillingen uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hjørring Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Retten i Hjørring, Sct. Knuds Park , 9800 Hjørring
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 22-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5990056