BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger en kontormedarbejder til en tidsbegrænset stilling som notar indtil udgangen af 2024.
Stillingen er på 37 timer ugentligt og er til besættelse snarest muligt.
Som notar har du meget kundekontakt, da du hjælper virksomheder og borgere med påtegninger af en lang række forskellige dokumenter, herunder fremtidsfuldmagter og underskrift af testamenter.
Notaren bekræfter ved en påtegning, at underskriften er ægte efter at have sikret sig, at notarkunden er bevidst om, hvad vedkommende gør samt kontrolleret notarkundens billedlegitimation. Således kan der ikke sås tvivl om ægtheden af underskriften.
Testamenter indberettes tillige digitalt i et centralregister, ligesom underskriften af fremtidsfuldmagter sker digitalt.
Du får:
- Grundig oplæring
- Selvstændigt ansvar
- Meget kundekontakt
- En arbejdsplads med fokus på godt arbejdsmiljø og med plads til den enkelte
- En organisation, der vægter ansvarlighed, troværdighed og respekt højt
- Er imødekommende, serviceminded og positiv
- Er struktureret, omhyggelig og opmærksom
- Kan arbejde selvstændigt, effektivt og ansvarsbevidst
- Er god til at formulere dig, såvel skriftligt som mundtligt
- Er kontoruddannet eller har anden relevant uddannelse
Retten i Hjørring er en af landets 24 byretter og er en del af Danmarks Domstole. Vi er ca. 50 medarbejdere fordelt på dommere, jurister, kontormedarbejdere, vagt og elever. Vi arbejder hver dag på at leve op til Danmarks Domstoles mål og værdier, herunder at være en attraktiv arbejdsplads. Vi er i stadig udvikling og forandring, herunder med digitalisering af flere af vores sagsgange. Vi har travlt, men vi lægger vægt på et godt arbejdsmiljø med højt humør og god stemning. Vi ønsker at give den enkelte medarbejder mulighed for indflydelse for derigennem at skabe personlig og faglig udvikling til glæde for hele organisationen. Læs mere på https://domstol.dk/ og vores hjemmeside https://domstol.dk/hjoerring/. God service og brugerfokus er en kerneværdi, og vores sagsbehandling skal være præget af høj kvalitet og effektivitet i sagsbehandlingen.
Ansættelsesvilkår
Ansættelse sker i henhold til Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer (OAO) samt Organisationsaftalen for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK). Aflønning sker efter de nye lønsystemer, og afhængig af anciennitet inden for det offentlige indbetales der pension på op til 15% af lønnen. Lønmæssig indplacering og ydelse af eventuelle løntillæg vil ske efter forhandling og vil afhænge af erfaring inden for rettens sagsområder og kompetencer i øvrigt.
Det er en forudsætning for ansættelse, at der kan indhentes en udvidet straffeattest, der ikke giver anledning til bemærkninger. Du vil blive omfattet af en flekstidsordning.
Hvis du vil vide mere:
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Gerd Marie Filt Juhl på 9968 5623 eller administrationschef Mette Kronborg Jensen på 9968 5693. Du kan også læse mere om Retten i Hjørring på vores hjemmeside www.domstol.dk/hjoerring.
Ansøgning
Hvis du er interesseret i at søge stillingen, skal du sende din ansøgning elektronisk via vores rekrutteringssystem på https://www.domstol.dk/om-os/job/ledige-jobs/. Du bliver guidet igennem processen, når du trykker på knappen ”Søg stillingen”.
Du skal vedhæfte CV, relevante eksamenspapirer og udtalelser samt et vellignende foto.
Ansættelsessamtaler vil blive afholdt løbende.
Ansøgningsfristen er 4. juli 2024 kl. 12.00.
Vi opfordrer enhver, der er interesseret og kvalificeret, til at søge stillingen uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hjørring Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Tidsbegrænset ansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Retten i Hjørring, Sct. Knuds Park , 9800 Hjørring
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 04-07-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6075057