3F Skagerak søger kombineret organisator/faglig medarbejder
med gennemslagskraft og spidskompetence i at motivere andre til at engagere sig
Til nyoprettet stilling søger vi organisator/faglig medarbejder til strategisk styrkelse af afdelingen.
Du har mod på at bringe egne erfaringer i spil i et erfarent team, og samtidigt med tiden blive en nøglemedarbejder for organiseringsindsatsen tværfagligt i 3F Skagerak.
Om stillingen
Vi tilbyder et alsidigt job, hvor dine arbejdsopgaver overordnet falder indenfor to kategorier: faglig medarbejder og organisator. Som faglig medarbejder har du medlemskontakt og de opgaver der følger med dette: faglig vejledning og hjælp i store og små tvister. Som tværfaglig organisator er der nok at tage fat på, fx det helt store mål: at alle vores tillidsvalgte bliver organiserende tillidsvalgte.
Stillingen er særligt tilknyttet vores Industri- og Servicegruppe, og her har du mulighed for sparring med og vidensoverdragelse fra kolleger med mangeårig erfaring i fagbevægelsen. Gruppen har over en årrække opbygget netværket ”Team Særlig Indsats” med målrettet fokus på, uddannelse af og støtte til tillidsvalgte, organiseringsarbejde og medlemsfastholdelse. Netværket skal nu udbygges til et bredere tværfagligt forum for alle de faglige grupper i 3F Skagerak. Du træder ind i arbejdet med ”Team Særlig Indsats” og bliver på sigt en nøglemedarbejder i udviklingen af dette.
Vi har et stærkt fagligt fællesskab med gode, hjælpsomme kollegaer og plads til faglig sparring i en uformel og direkte omgangstone. Dit primære arbejdssted bliver fra vores kontor i Hjørring og du refererer til formanden. I 3F prioriterer vi uddannelse gennem hele livet og du får gode muligheder for at videreudvikle faglighed og kompetencer.
Dine primære arbejdsopgaver
· Faglig rådgivning og medlemsservice, også telefonisk. Behandling af faglige sager
· Vejledning om uddannelse og efteruddannelse
· Gennemføre vision og strategi for organiseringsområdet i tæt samarbejde med de faglige grupper i afdelingen
· Planlægge og gennemføre faglige og sociale aktiviteter på arbejdspladserne eller i afdelingen
· Skabe oversigt over indsatser og fremdrift for organiseringsopgaven
· Sikre systematisk opfølgning på medlemsudvikling og aktivitetsniveau og understøtte synlighed af indsats internt
· Kortlægning af udvalgte virksomheder med henblik på overenskomstdækning og organisering af nye medlemmer
· Opbygge relationer til medlemmer og potentielle medlemmer, styrke netværk
· Identificere og understøtte potentielle tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter
Din profil
· Erfaring fra lignende job, tillidsmands- eller arbejdsmiljørepræsentantarbejde. Evt. har du gennemført ”Team Særlig Indsats”
· Er systematisk, tager initiativ, arbejder selvstændigt – og kan samtidig samarbejde på tværs i huset
· Er imødekommende, troværdig, tillidsvækkende og opbygger samt vedligeholder relationer - netværksskabende
· Har gennemslagskraft og er god til at motivere andre til at engagere sig
· Er nysgerrig og villig til at videreudvikle dig
· Er velformuleret i skrift og tale samt fortrolig med IT
· Kørekort B samt kan stille egen bil til rådighed
· Du skal kunne tilslutte dig vores værdigrundlag www.3f.dk/skagerak/om-os#vores-vaerdigrundlag
Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge stillingen. Dette er en fuldtidsstilling uden øvre arbejdstid, og der kan forekomme aften- og weekendmøder. Aflønning i henhold til gældende overenskomst. Stillingen ønskes besat snarest muligt.
Send ansøgning og CV til helene.mortensen@3f.dk senest 13. september 2026 mærket FAGLIG MEDARBEJDER/ ORGANISATOR. Der afholdes samtaler 17. september og 22. september 2026.
Har du brug for yderligere information kan afdelingsformand Carsten Andersen kontaktes på tlf. 70 300 850.
3F Skagerak er en fagforening med ca. 5.500 medlemmer og 21 medarbejdere. Den består af en faglig del og en A-kasse. Afdelingen er hjemmehørende i Hjørring, med lokalkontorer i Hirtshals og Kaas.
3F Skagerak er en del af Danmarks stærkeste fællesskab, 3F - Fagligt Fælles Forbund som er den mest nærværende fagforening med lokalafdelinger i hele landet. Vi arbejder engageret og målrettet med at sikre vores ca. 250.000 medlemmer ordentlige løn- og arbejdsforhold via aftaler med arbejdsgivere og dialog med politiske partier.
Vi har medlemmet i fokus i alt, hvad vi laver. Vi udvikler vores organisation, medarbejdere og samarbejde for at blive en endnu mere effektiv og sammenhængende organisation til gavn for vores medlemmer.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hjørring Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
3F Skagerak, Vandværksvej, 9800 Hjørring
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 13-09-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/1a842b27-58cf-492d-9af2-81cae0bdf878