Lørdag den 12. februar inviterer Hjørring Bibliotek til en festlig formiddag med udklædning og oplæsning fra nogle af de allerbedste børnebøger.
Februar er lig med fastelavn, hvor børn og barnlige sjæle traditionen tro klæder sig ud.
På Hjørring Bibliotek har du mulighed for at deltage i en sjov og anderledes dag, hvor alle er velkommen til at møde op udklædt som deres yndlingsfigur eller -karakter.
Måske vil du møde Pippi Langstrømpe, en Mumitrold eller selveste Harry Potter? Det er kun fantasien, der sætter grænser.
Arrangementet starter kl. 11.00 med hygge og oplæsning i salen.
Hvem ved, måske er oplæseren også klædt ud?
Der er flotte præmier til de bedst udklædte – både børn OG voksne.
PS: Hvis du ikke kan lide at klæde dig ud, er du stadig velkommen.
Arrangementet er gratis, men du SKAL bestille billet for at deltage. Du kan bestille billetter til både børn og voksne her.