Kom og vær med til at tegne 'Kom Videre Mand' fremover

Profilbillede
dato

Onsdag d. 30 marts inviterer Foreningen Jordforbindelsen og Mændsyssel KVM alle interesserede mænd ind til en snak om, hvad der skal ske fremover.

Foreningen Jordforbindelsen har siden 2018 stået bag Kom Videre Mand i Hjørring og har derudover drevet Mændsyssel KVM. Sidstnævnte er en overbygning til 'Kom Videre Mand'.

"'Kom Videre Mand' hjælper mænd i krise fx. pga. skilsmisse, arbejdsløshed, stress, ensomhed eller lignende i et mødeforløb over 8 uger. Mændsyssel har tidligere været en overbygning, så mænd, der har deltaget i 'Kom Videre Mand' forløb, stadig kan mødes"

"Vi vil nu i samarbejde med Mænds Mødesteder udbygge dette, så det indeholder endnu flere tilbud til mænd - uanset om de har været med på 'Kom Videre Mand' eller ej," lyder det fra koordinator for 'Kom Videre Mand' hos Forening Jordforbindelsen, Ole Fjelking.

Foreningen Jordforbindelsen og Mændsyssel KVM har nu indgået en aftale med Frederikshavn om, at også skulle koordinere 'Kom Videre Mand' der. 'Kom Videre Mand' kører således videre som hidtil, nu blot både i Hjørring og Frederikshavn.

Fuld fokus på at skabe de bedste rammer fremadrettet
Mødet onsdag den 30/03 handler derfor primært om Mændsyssel og hvad der skal/kan ske her fremover. 
Her har de en aftale med den landsdækkende organisation 'Mænds Mødesteder' om, at de må stå for deres interesser i det nordjyske.

"Det er derfor nærliggende, at vi udbygger Mændsyssel og de tilbud, der gives her under samme paraply, så Mændsyssel og Mænds Mødesteder bliver en samlet afdeling under Foreningen Jordforbindelsen," lyder det fra Ole Fjelking, som fortsætter:

"Vi inviterer derfor alle interesserede mænd til et møde, hvor vi vil fortælle om dette tiltag og holde brainstorming omkring de mulige aktiviteter, der kan afholdes i dette regi."

Her ser Foreningen Jordforbindelsen og Mændsyssel KVM frem til at hilse på alle interesserede mænd - både dem som de allerede kender og dem, som de ikke har mødt endnu. Og både dem, der gerne vil være med som deltager i kommende arrangementer og dem, som kunne tænke sig at være fremtidige ansvarlige for møderne.

"Vi håber, at vi får en god brainstorming, så vi kan få inspiration til, hvad mænd efterspørger af aktiviteter. Og det kan være alt fra at gå sammen i naturen, spille kort, bygge en ubåd eller "bare" være sammen over en kop kaffe eller andet," lyder det fra Ole.

Vigtige informationer:
Hvem kan deltage: Alle mænd i Vendsyssel
Hvor og hvornår: Forsamlingsbygningen, Østergade 9, Hjørring - onsdag den 30/03 kl. 19:00
Hvordan deltager man: Tilmelding bedes ske via dette link

Foreningen Jordforbindelsen er drevet på frivillig basis som en non-profit organisation. Alle aktiviteter er gratis og anonyme.
Læs mere her og find mere information om Mænd Mødesteder kan findes her.

Kilde: Ole Fjelking, koordinator for 'Kom Videre Mand' hos Forening Jordforbindelsen

Seneste på facebook