Knap 1800 elever og forældre besøgte torsdag Hjørring Kommunes Uddannelsesmesse

Foto: Hjørring Kommune.
Profilbillede
dato

Torsdag var der uddannelsesmesse for kommunens 8. klasse elever i Hallen Park Vendia. Og stemningen var helt i top med masser af glade og nysgerrige unge mennesker, som snart skal træffe vigtige valg for fremtiden.

18 ungdomsuddannelser og 10 virksomheder stod klar til at tage imod, og fortælle og vise de mange muligheder for uddannelse, der findes i Hjørring Kommune. 

På kommunens stand blev der fortalt om job- og uddannelsesmulighederne indenfor social- og sundhed, pædagogik og Kultur, Teknik og Miljø.

Besøget på uddannelsesmessen er gjort obligatorisk for 8. årgang i de kommunale skoler, men også frie- og private skoler deltog. Uddannelsesmessen skal hjælpe de unge med at træffe valg i forhold uddannelse og job og blive klogere på deres fremtid.

Om eftermiddagen var der ’åbent hus-arrangement’, hvor alle elever i 8.-10. klasse og deres forældre var inviteret. Her kunne far og/eller mor møde samme udstillere og tage en snak om uddannelser og fremtidige job sammen med deres unge menneske.

Og så var der mulighed for at høre Laila Lagermanns oplæg ’Fra ung til voksen – gennem eller på kant af uddannelse og samfund’.

Knap 1800 elever og forældre besøgte uddannelsesmessen – det er omkring 600 flere end sidste år og dermed en ny rekord.Foto: Hjørring Kommune 

Kilde: Hjørring Kommune
Denne artikel er udarbejdet af 3. part. Indholdet er hverken sponsoreret eller betalt. De holdninger, der måtte fremgå, repræsenterer ikke redaktionen.

Seneste på facebook