BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du være med til at hjælpe med løsningen af kerneopgaven ”At fremme tandsundheden ved fælles indsats” på vores reguleringsafdeling og samtidig være en del af et godt arbejdsfællesskab? Så vil vi glæde os til at modtage en ansøgning fra dig.
Om os
Hjørring Kommunale Tandpleje varetager tandpleje for ca. 13.000 børn og unge, og ca. 250 borgere i special/omsorgstandplejen. Vi er i alt omkring 50 medarbejdere fordelt på 3 klinikker - i Hjørring, Hirtshals og Sindal.
Vi har en selvstændig reguleringsafdeling, der er placeret på klinikken i Hjørring. På afdelingen er der ansat 11 dygtige og engagerede medarbejdere, der står klar til at byde dig velkommen til et meget velfungerende team.
Vi vægter høj professionalisme med god omgangstone både til vores brugere og til hinanden. Et godt og rart arbejdsmiljø er en helt naturlig del af vores hverdag, og vi ser frem til dit positive bidrag hertil.
Nyuddannet eller erfaren klinikassistent
Om du er erfaren eller nyuddannet klinikassistent, er ikke afgørende og vi opfordrer alle til at søge. Har du erfaring indenfor reguleringsområdet, vil det være at foretrække, men ikke en forudsætning. Det er en stilling, som fordrer meget selvstændigt arbejde og stor patientkontakt. Derfor skal du på sigt og efter grundig oplæring have lyst til at arbejde selvstændigt ved stolen.
Din fremtidige arbejdsbeskrivelse tilpasses dig efter en evt. ansættelse. Vi kan tilbyde dig mulighed for udviklingen inden for forskellige områder i faget ortodonti.
På Orto-afdelingen har vi:
- TK2 digitalt journalprogram
- 3D aftryk Sirona Scanner
- 2D/3D Orthophos XG Røntgen apparat
- OnyxCeph 2D/3D databehandlingsprogram
Attraktive arbejdstider
Din ugentlige arbejdstid er 33,8 timer, dog kun i 41 uger om året, da vi følger skolernes ferier. Det betyder, at du får løn for 30,80 timer pr. uge.
Hør mere om jobbet
Du er meget velkommen til at besøge vores dejlige arbejdsplads eller kontakte overtandlæge Charlotte Zeuten. Træffes på tlf. 7233 3741 eller 4122 3741.
Du kan læse mere om Tandplejen på vores hjemmeside: https://tandplejen.hjoerring.dk/
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst.
Forud for endelig ansættelse i stillingen indhentes børneattest.
Hjørring Kommune har røgfri arbejdstid
Det betyder, at medarbejdere ikke må ryge i arbejdstiden - hverken inde eller ude.
Send ansøgning online
Du sender din ansøgning, CV og relevante bilag via vores rekrutteringssystem ”Emply”.
Du bliver guidet igennem processen ved at trykke på knappen "Send ansøgning".
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hjørring Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Hjørring Kommune, Springvandspladsen 5, 9800 Hjørring
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 13-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://hjoerring.emply.net/recruitment/vacancyApply.aspx?publishingId=6dde510d-6c77-4166-92d0-b6ed9edfa699
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5872831