Kirurgisk sygeplejerske med klinisk funktion som Uddannelses-, Undervisnings- og Udviklingsansvarlig søges til abdominalkirurgisk afsnit 108

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du optaget af at skabe læring og udvikling samtidigt med, at du brænder for kompetenceudvikling og sygeplejefaglig udvikling, der er forankret i en evidensbaseret tilgang, så er du måske vores nye UUU-sygeplejerske i Abdominalkirurgiske afsnit 108, Regionshospitalet Nordjylland.
Vi leder efter dig som er både kreativ og i stand til at bidrage til en stærk kompetence- og læringskultur, og som formår at skabe struktur og processer, der understøtter lysten og evnen til at udvikle sygeplejen både internt i afdelingen og på tværs af vores områder.

Det her er en drømmestilling til dig som har både lyst og evnerne til

  • At varetage UUU-funktionen i kirurgisk afsnit, hvor du skal understøtte og inspirere til faglig udvikling af den kirurgiske sygepleje
  • At samarbejde om fælles mål, samt sikre sammenhæng i UUU-arbejdet på tværs af afsnittet samt understøtte synergi og samarbejde med afdelings eksisterende forbedrings- og udviklingsgrupper
  • At være med til at identificere indsatsområder for faglig udvikling og potentialer for forskning
  • At planlægge og gennemføre kvalitets- og udviklingsarbejde på baggrund af forskningsbaseret viden
  • At fremme vidensdeling og samarbejde indenfor det kirurgiske speciale
  • At arbejde i rammen af FoC således, at undervisning og udvikling kan omsættes til den bedste kvalitet og den fineste sygepleje

Du bliver en del af et fantastisk kirurgisk afsnit som består af 30 personaler, der til dagligt ledes af en ledende oversygeplejerske samt en klinisk afsnitskoordinator. Vi arbejder i en uforudsigelig og afvekslende hverdag, med stor bredde og variation inden for den kirurgiske sygepleje. Vores ambitionsniveau er højt og vi vil på alle måder gerne gøre det godt!
Vores kompetencer, gode tværfaglige samarbejde og fokus på det udviklende lærings- og arbejdsmiljø, understøttes i høj grad vores ønske om at yde den bedste sygepleje og behandling af patienten.
Som afsnit varetager vi udredning, pleje og behandling af patienter med lidelser i øvre abdomen, men mange patienter har også andre diagnoser samtidigt med, så plejen kan spænde sig fra yngre, raske og selvhjulpne patienter til ældre komplekse patienter. Lidt mere specifikt om specialet kan siges, at de fleste patienter indlægges med ulcus, cholecystolithiasis, cholecystit, choledocolithisasis, cholangit, galdestenspancreatit og alkoholudløst pancreatit. Patienter med diagnoser i ventriklen kan spænde lige fra let esophagit til blødende ulcus. Det kan også være lige fra let duodenit til blødende duodenalt ulcus. Patienter med kræft i ventriklen, galdeveje, pancreas og duodenum er ligeledes indlagt på vores afsnit. Patienterne udredes og behandles her, men dele af udredningen og behandlingen af vores patienter foregår også i Aalborg. Vi har en særlig stue til palliationspatienter, og derudover har vi enkelte urologiske patienter indlagt.

Opgaven som UUU-sygeplejerske spænder bredt men tager udgangspunkt i et samarbejde med den ledende oversygeplejerske, hvor du vil være ansvarlig for systematisk og målrettet, at tilrettelægge arbejdet med undervisning og udvikling af den kliniske sygeplejepraksis i afsnittet.
Du skal understøtte et fortsat fagligt og udviklende miljø i kirurgien og du skal være en del af at koordinere og implementere relevante tiltag, som fremmer det gode patientforløb og understøtte sygeplejefaglig forskning og kvalitetsudviklende tiltag i afsnittet.
Desuden vil du indgå i et struktureret samarbejde omkring undervisnings- og udviklingsopgaven på tværs i de kirurgiske afsnit, og vil i den forbindelse indgå i et netværk med de øvrige UUU-ansvarlige i kirurgien samt på tværs af hospitalet.

Vi forventer af dig
  • At du kan inspirere og motivere til faglig udvikling og engagement
  • At du kan få øje på forbedringsindsatser og iværksætter forandringstiltag
  • At du har gode samarbejdsevner både mono- og tværfagligt
  • At du er indstillet på at bidrage aktivt til fællesskabet og et godt arbejdsmiljø
  • At du kan medvirke som kulturbærer og forandringsagent i kirurgien
  • At du er fleksibel og kan acceptere en arbejdsdag med mange bolde i luften
  • og omskiftelighed
  • At du forstår vigtigheden af at være mødestabil og er opmærksom på egen adfærds betydning for et velfungerende arbejds- og læringsmiljø
  • Det kan være en fordel med erfaring fra kirurgien men det er ikke et krav

Vi tilbyder dig
  • Et individuelt tilpasset introduktions- og oplæringsprogram
  • Et afvekslende job i en dynamisk hverdag med mange spændende og afvekslende arbejdsopgaver og høj grad af selvstændighed
  • Meget kompetente og engagerede kollegaer der har fokus på patientforløb og faglig udvikling af den kirurgiske sygepleje
  • Et godt og respektfuldt mono- og tværfagligt teamarbejde i en glad afdeling, hvor vi prioriterer et godt arbejdsmiljø, humor og smil trods en travl og udfordrende hverdag
  • Et godt UUU-samarbejde på tværs af de kirurgiske afsnit og netværksgruppen på hospitalet, hvor kompetenceudvikling og udvikling af kirurgisk sygepleje er i fokus
  • Indflydelse af din arbejdsplan – vi prioriterer højt, at arbejdsliv og familieliv harmonerer for den enkelte

Vil du vide mere
Ønsker du at vide mere om stillingen er du meget velkommen til at kontakte ledende oversygeplejerske Morith Østerø Grøne på tlf.: 97 64 06 34 eller på mail: moo@rn.dk
eller chefsygeplejerske Hildur Hamper på tlf.:51 50 18 25 eller på mail: r.hapmper@rn.dk

Det praktiske
Stillingen er på 37 timer ugentligt, som hovedsageligt falder på hverdage, men du kan forvente at indgå i et fast weekendrul. I din oplæringsperiode er du uden vagter. Du bliver ansat under Kirurgien på Regionshospitalet Nordjylland, Hjørring, med ansættelse på afsnit 108.

Ved ansættelsen vil der blive indhentet referencer.

Ansøgningsfrist fredag den 14. juli. Samtaler afholdes i uge 30. Da tidspunktet ligger lige mens mange holder sommerferie, er der mulighed for at aftale et andet tidspunkt for afholdelse af samtalen.
 

Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på www.rn.dk.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hjørring Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Region Nordjylland, Bispensgade 37, 9800 Hjørring

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 14-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://rn.emply.net/recruitment/vacancyApply.aspx?publishingId=0fdb3383-25a4-4d20-b073-210800967d46

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5857840

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook