Har du lyst til at formidle musik i børnehøjde – og skabe liv og glæde i kirken gennem sang og rytmik?
Så er det måske dig, vi leder efter!
Om stillingen
Bistrupkirken i Hjørring søger en kirkemusiker med hjerte for børn, musik og kirkeliv.
Stillingen er på ca. 10 timer om ugen og omfatter musikalske aktiviteter for børn i alderen 0–6 år og deres voksne.
Du får ansvar for at udvikle og afholde:
- Babysalmesang (0–1 år)
- Musikalsk legestue (1–3 år)
- Musikalsk legestue (3–6 år)
Der vil være stor frihed til at planlægge og tilrettelægge forløbene efter egne idéer – så længe det musikalske og fortællende indhold passer naturligt ind i folkekirkens ramme.
De første hold forventes at starte i uge 2, 2026, og vi håber, du kan tiltræde den 1. december 2025 eller hurtigst muligt derefter, så du får god tid til at planlægge og opbygge kontakt til familier og lokale institutioner.
Vi forestiller os, at du:
- har lyst til at være sammen med børn og voksne i et kirkeligt fællesskab
- kan arbejde selvstændigt og formidle kontakt til børn i sognet, herunder dagplejer, vuggestuer og børnehaver
- har musikalsk og pædagogisk erfaring – gerne fra kirke, musikskole eller daginstitution
- kan planlægge, forberede og gennemføre musikalske aktiviteter med genkendelighed og struktur
- har interesse for – eller kendskab til – den danske salmetradition og kristen formidling gennem sang og musik
- åben, initiativrig og god til at samarbejde med både kollegaer og frivillige
Hvis du har lyst og kompetencer til at synge ved bisættelser, begravelser og andre kirkelige handlinger – kan ugenormen ændres efter aftale.
Vi tilbyder:
- et job med stor frihed og mulighed for at præge arbejdet fra starten
- glade og samarbejdsvillige kollegaer i et engageret medarbejderteam
- et menighedsråd, der bakker op om musik og formidling
- en kirke med mange forskellige aktiviteter og hvor der er plads til nye idéer
- et arbejdsmiljø præget af gensidig tillid og rummelighed
Ansættelse af en kirkemusiker vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10 og organisationsaftale mellem By, Land- og Kirkeministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kirkemusikere.
Årslønnen for en kirkemusiker aftales indenfor intervallet 315.153 kr. – 460.608,00 kr. (nutidskroner).
Rådighedstillægget udgår årligt 26.771,00 kr. (nutidskroner).
OK tillæg på 1048,00 kr. (nutidskroner).
Løn, OK tillæg samt rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk.
Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og
Dansk Kirkemusiker Forening inden ansættelsen.
Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.
Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til
Kontaktperson Lene Lund, tlf. 2960 4165
Ansøgningsfristen er 20.november 2025 kl. 12.00.
Ansøgning samt evt. referencer, sendes til Bistrup Sogns Menighedsråd på
mail: 9101fortrolig@SOGN.DK
Ansættelsessamtale forventes afholdt i uge 48.
Menighedsrådet kan oplyse, at
- der vil blive indhentet referencer og børneattest i forbindelse med ansættelsen
- der er tre måneders prøvetid.
Læs mere om sognet på www.bistrupkirken.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hjørring Kommune
-Virksomheden tilbyder:
skiftende arbejdstid
-Arbejdsgiver:
BISTRUP MENIGHEDSRÅD, Ringvejen, 9800 Hjørring
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 20-11-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/39fb3c1b-712d-44e4-ba08-48de6f74d403