Kasper nyder at være selvstændig og samler på glade kunder

Profilbillede
dato

34-årige Kasper Salomonsen ejer og driver Salomonsen Electric i Lønstrup. Virksomheden blev startet tilbage i 1982 af hans far, men i 2009 lavede de et generationsskifte, og her blev Salomonsen Electric til.

Selvom finanskrisen dengang var på sit højeste og Kasper arbejdede som ene mand, er virksomheden kun vokset gennem årene og Salomonsen Electric beskæftiger i dag syv mand. 

Salomonsen Electric er autoriseret el-installatør, og Kasper var blot 22 år, da han overtog virksomheden efter at have afsluttet sin installatør eksamen.


Foto: Kasper Salomonsen ejer og driver Salomonsen Electric i Lønstrup

“Nu har jeg arbejdet med det de sidste 12 år,” fortæller Kasper. 

“Man går bare op i det med liv og sjæl, når det er ens eget”. 

Og selvom livet som selvstændig hurtig løber op i mange arbejdstimer, så nyder Kasper at drive sit eget.

“Ens arbejde bliver jo på en eller anden måde også ens hobby. Man kommer til at gå op i det på en helt anden måde,” fortæller Kasper, som ofte synes at arbejde og fritid godt kan flyde sammen.

En stor del af arbejdet foregår i lokalområdet

Salomonsen Electric laver alt fra lavpraktiske ting, såsom at hænge lamper op til at lave privat- og kontorbyggeri.

“Vi står for at lave el, belysning og alle de ting, der skal til,” forklarer Kasper. Derudover har de også en køleautorisation og laver både varmepumper og luft-til-vand varmepumper. Derudover beskæftiger de også et stort sommerhusområde i Lønstrup og laver varme for dem. 

Gennem årene har virksomheden haft mange kunder og mange af virksomhedens kunder har også været med fra dag 1.

“Vi prøver at samle på glade og tilfredse kunder,” fortæller Kasper, der siden 2009 også har arbejdet en stor del i hovedstadsområdet. Det gør de stadig, men nu fokuserer de mere på lokalområdet.

“Fordi jeg ikke har tid til at rejse ligeså meget som dengang, har jeg besluttet at fokusere mere på lokalområdet og at være her,” siger Kasper.

Derfor foregår en stor del af det arbejde Salomonsen Electric udfører primært i Lønstrup og Hjørring-området, der er deres kerneområde. 

 Det er tydeligt at mærke, at Kasper brænder for sit arbejde og virksomhed.

Selv spænder Kaspers egne arbejdsopgaver bredt. Han bruger både en del tid på kontoret, men er også selv “ude i marken”.

“Det er bare en spændende hverdag - også selvom det engang imellem kan være hårdt,” siger Kasper med et smil på læben.

Fremtidsdrømmen for Salomonsen Electric er fortsat at yde god service, levere et godt stykke arbejde samt bevare deres glade og tilfredse kunder.

“Vi stræber ikke efter at blive mange flere ansatte, men at opretholde vores høje serviceniveau overfor vores eksisterende kunder - og selvfølgelig også nye kunder,” afslutter Kasper. 

Du kan kontakte Salomonsen Electric på:

Telefon: 24 24 03 09
E-mail: info@sael.dk
Adresse: Tannisbugtvej 2, Lønstrup, 9800 Hjørring
Eller læse mere om virksomheden på deres hjemmeside: https://www.salomonsenelectric.dk/



Dette indhold er annoncørbetalt og er produceret i samarbejde med en annoncør.
Kilde: Kasper Salomonsen / Salomonsen Electric