Karrierevejleder til de mange civilt ansatte i Forsvaret
Vil du være med til at udvikle klare og meningsfulde karriere veje for civile medarbejdere i tæt samspil med chefer i Forsvaret? Så er det måske dig, vi søger som ny karrierevejleder for Etablissement- og Terrænkommandoen, med arbejdsplads i Hjørring.
Har du erfaring med karriereudvikling og facilitering, og motiveres du af at se mennesker lykkes? – Så er det lige dig, vi har brug for!
Om os
Du ansættes i Center for Karriere og HR-rådgivning under Personelkommandoen (PKOM). Din daglige funktion og opgaveløsning er målrettet de ca. 1.900 medarbejdere i Etablissement- og Terrænkommandoen (ETK) – myndigheden, der har ansvaret for Forsvarets fysiske rammer i hele landet (nybyggeri, vedligehold, facility management og arealpleje).
Med den aktuelle sikkerhedspolitiske situation er der fart på i Forsvaret og det er nu endnu vigtigere at tiltrække, tilknytte og udvikle dygtige medarbejdere, herunder de mange civile med vidt forskellig baggrund og kompetencer, som Etablissement- og Terrænkommandoen har brug for.
Du bliver en del af en HR-sektion på 12 medarbejdere, heraf 4 karrierevejledere og 8 HR-partnere, der har et tæt samarbejde til både chefer og medarbejdere i Etablissement- og Terrænkommandoen. Vi arbejder med såvel strategi som praksis, hvor vejledning af chefer fylder meget i hverdagen. Arbejdet med karrierevejledning er fra i år intensiveret og du bliver en vigtig brik i arbejdet med at professionalisere og optimere dette.
Om stillingen
Som karrierevejleder bliver du bindeled mellem organisationens behov og medarbejdernes ønsker. Du skal understøtte chefer og medarbejdere i at finde vej i en kompleks organisation med mange forskellige karrieremuligheder, og du vil være med til at skabe overblik, struktur og fremdrift i deres udvikling.
Dine opgaver vil bl.a. være at:
- Uddanne og vejlede chefer i at afholde dialogbaserede karrieresamtaler
- Tilrettelægge og facilitere inspirationsaktiviteter såsom karrieredage og oplæg for både chefer og medarbejdere
- Rådgive chefer og medarbejdere om karrieremuligheder, talent- og kompetenceudvikling
- Synliggøre karriereveje såvel internt i Etablissement- og Terrænkommandoen som på tværs af Forsvaret
– Anne, karrierevejleder ved Personelkommandoen, for ETK.
Du vil arbejde både selvstændigt og i tæt samarbejde med såvel dine nære karrierevejlederkolleger, HR-partnere som kolleger fra den øvrige del af Personelkommandoen, som er Forsvarets faglige myndighed på HR-området. Personelkommandoen består af mange forskellige HR-fagligheder, som har hvert sit specialeområde. Vi fokuserer specielt meget på at netværke og udveksle viden med karrierevejledere ved Forsvarets øvrige myndigheder.
Om dig
Vi leder efter dig, der er motiveret for at skabe udvikling og resultater – og som trives med at stå i front, formidle og facilitere.
Vi forestiller os, at du:
- Har erfaring med kompetence- og karriereudvikling, facilitering, HR-rådgivning, undervisning eller udviklingsprocesser – eksempelvis fra en større virksomhed, uddannelsesinstitution, jobcenter, faglig organisation, A-kasse, eller lignende
- Er resultatorienteret – og formår at følge op og skabe fremdrift i opgaver og relationer
- Er en dygtig kommunikator, der skaber tillid og engagement
- Har evne og lyst til at arbejde på tværs af fagligheder og niveauer
- Har en relevant uddannelsesbaggrund (en akademisk videregående uddannelse, HR-uddannelse, kontoruddannelse eller andet)
- Er en holdspiller, der er klar på at spille sig selv og sine kolleger gode
- Grundig on-boarding, mentorordning og faglig sparring
- En meningsfuld stilling, hvor du er med til at gøre en forskel
- Stor frihed i opgaveløsningen og mulighed for at forme dit eget virke
- Et godt og socialt arbejdsmiljø med kollegial støtte og fleksibilitet i hverdagen
- Mulighed for faglig og personlig udvikling i en organisation i forandring
Ansættelse og aflønning sker i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst.
Er du akademiker ansættes du i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademikeroverenskomsten).
Hvis du har en kontoruddannelse eller en anden relevant uddannelse ansættes du i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere.
Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Arbejdsstedet er i Hjørring.
Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Kontakt og ansøgning
Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte kontakte HR-Partnerchef Anne-Sofie Dael Præstegaard på tlf. 32 66 51 06.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Birgit Jepsen på telefon 3266 58411.
Ansøgningsfristen er den 11. august 2025. Samtaler forventes afholdt i uge 34.
Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om Personelkommandoen
Vi rekrutterer og fastholder kompetente ansatte til mere en 40 uddannelser og 20.000 stillinger for Danmarks sikkerhed, og vi yder en helt særlig indsats over for vores veteraner og deres familier. Vores verden drejer sig om den operative kerneopgave, og vi understøtter alle lige fra den værnepligtige til forsvarsministeren.
Vi har et stærkt tværfagligt HR-miljø med fokus på udvikling. Når den operative virkelighed ændrer sig, gør vi det samme. Det kræver mere end almindelig HR.
Vi har hovedsæde i Ballerup med decentrale partnerelementer og rekrutteringscentre rundt om i hele landet
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hjørring Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Forsvarsministeriets Personalestyrelse Vest Lønrefusion, Arsenalvej, 9800 Hjørring
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 11-08-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/1a70d013-539a-4d28-a2f0-8cf5c9b7e786