Hjørring kan snart se frem til endnu en lokal handlemulighed i byen. I de gamle lokaler, hvor Kiwi i tidernes morgen hørte til, åbner Bent Kristoffersen en Spar butik. Han regner med at butikken står klar i midten af september 2021.
Bent Kristoffersen har tidligere drevet en Rema 1000-butik i Hirtshals og supermarkedet på Skiveren Camping og nu en kommende Spar i Hjørring.
Bent Kristoffersen har lige overtaget de gamle Kiwi lokaler, og står nu overfor en mindre renovering inden åbningsdagen finder sted.
Butikken rummer 850 kvdm., hvor nyt inventar skal sættes op i hele butikken.
Derudover skal der opsættes en ny facade og males indvendigt, så butikken står skarpt.
Ansættelsesprocessen af nye medarbejdere til butikken finder sted omkring d. 10 til 15 august 2021, hvor Bent Kristoffersen søger ungarbejdere og lukkeansvarlige til butikken.