Kæmpe wrestling-show i Hjørring - ganske gratis!

Profilbillede
dato

"Lørdag den 29. april omdannes Springvandspladsen i Hjørring, til det vildeste action fyldte wrestling show. Et show - fyldt med gimmicks, spas, gak og løjer. Gå ikke glip af en fed oplevelse som du aldrig har set før".

Sådan lyder udmeldingen fra Kristian Nielsen talsmand fra wrestlerne, i forbindelse det spektakulære 45. min lange udendørs wrestling show, som løber af stablen lørdag den 29. april fra Kl. 11.30

Gratis for alle borgere i Hjørring.
Kristian Nielsen uddyber: "Netop i en tid hvor især børnefamilier er hårdt ramt økonomisk pga. energiudgifter, inflation m.m. og der desværre ikke er mange penge til overs til gode og sunde oplevelser for familien, har vi valgt at gøre showet gratis for alle borger i Hjørring" beretter Kristian Nielsen. 

Sjov og action

Wrestling er stunt, drama, humor og publikumsinteraktion præcis som intet andet. Kristian Nielsen fortæller:

"Vi er så klar til at give den fuld skrue i Hjørring og håber, at rigtig mange festglade mennesker vil komme og opleve det børnevenlige action show. Wrestling skal opleves live og publikum er en vigtig ingrediens. Vi opfordrer derfor til at publikum råber, hujer, og lever sig ind i de skøre figurer og vanvittige fights der foregår i ringen."

Spektakulære stunts på scenen
Showet, som varer ca. 45. min. byder på frygtløse wrestlere, vilde og spektakulære stunts og en masse gak og løjer. Showet krydres med musik. Kristian Nielsen uddyber:

"Wrestling er fysisk teater i sin grundform: Det gode mod det onde. Det er vigtigt at understrege, at det er et professionelt instrueret show. Der er lagt hundredvis af timer i træningslokalet før man står foran et publikum som i Hjørring."

Stor ros til Hjørring Handels Eventchef.
Kristian Nielsen roser Hjørring Handels chef Rikke Ejsenhardt. 

"En af vores helt store kæpheste er, at wrestling skal opleves live. Hjørring har længe været på vores ønskeliste og at vi så kan gøre det helt gratis til glæde for byens borgere, er bare endnu bedre. I løbet af vinteren faldt brikkerne på plads. Vi har brugt ca. 3 måneder på planlægning og vi har fået flot opbakning fra Hjørrings Erhvervsliv og især Hjørring Handels Chef Rikke Ejsenhardt, har taget så fantastisk imod os og hjulpet med at få enderne til at nå sammen." 

Hjørring Handels Eventchef Rikke Ejsenhardt. udtaler: 

"Jeg er glad for at Wrestling gutterne kontaktede Hjørring Handel for at høre om vi vil støtte op om showet og vi er super glade for, at vi har fået enderne til at nå sammen og showet nu er gratis for alle. Vi vil gøre alt for at det bliver en fed dag i Dejlige Hjørring og håber at publikum vil bakke op – Wrestling showet er en del af vores event Rose & Roséevent, der foregår både fredag og lørdag. Der er noget for en hver smag denne weekend" smiler Rikke Ejsenhardt stort.

Flot opbakning fra erhvervslivet.
Kristian Nielsen er imponeret over den store opbakning fra byens erhvervsliv: "Hjørring er en fantastisk stærk by med et stærkt sammenhold og opbakning til nye tiltag. Der er mange andre større byer i Danmark som virkelig kunne lære af den energi og vilje til at bakke op om kulturelle tiltag og fritidslivet i byen og vi har kun ros tilovers for de lokale sponsorer."

En af de virksomheder, der har valgt at støtte op er sammenslutningen af butikker i Hjørring, som fremstår som" Bispetorvet ". Varehuschef Føtex Morten Kjær udtaler:

"Vi nyder altid godt af, når der sker noget i Hjørring.  Derfor bakker vi selvfølgelig også op, når der åbner sig en unik mulighed for en lokal event, som har den underholdningsværdi, som tilfældet er her. Vi glæder os til at se hele byen til vaskeægte showtime!"

En af de andre virksomheder der har støttet op er PJ Revision Hjørring: Her udtaler Bjørn Nielsen:

"Vi hos PJ Revision er glade for at kunne hjælpe lidt til med at få et så spændende event til Hjørring og da showet desuden er gratis og der er fri adgang for alle, var vi fra
PJ Revision ikke sene til at støtte op om showet."

Der bliver mulighed for at købe, vand, øl, før og under showet.

Fakta
Dato: 29. april Springvandspladsen, Hjørring - fra Kl. 11.30.
For yderligere oplysninger kontakt venligst: Event – og aktivitetschef Rikke Ejsenhardt mobil 29 64
12 45

Kilde: Hjørring Handel
Denne artikel er udarbejdet af 3. part. Indholdet er hverken sponsoreret eller betalt. De holdninger, der måtte fremgå, repræsenterer ikke redaktionen.