Vil du være med til at sikre de bedste rammer for Forsvaret?
Har du erfaring med ejendomsret og interesse i at arbejde med ejendomsjuridiske problemstillinger?
Så er du måske vores nye kollega i Ejendomssektionen hos Etablissement- og Terrænkommandoen.
Om os
Hos Etablissement- og Terrænkommandoen tilpasser vi os løbende de skiftende forventninger og krav fra samfundet til Forsvarets rolle og bidrag. Med det aktuelle forsvarsforlig står vi over for en række nye opgaver, hvor der skal skabes de rette rammer – og her får dine ejendomsjuridiske kompetencer en central betydning.
Du bliver en del af Ejendomssektionen, hvor du arbejder sammen med tolv dygtige kollegaer, hvis fornemmeste opgave er at håndtere udvikling, salg/køb og udlejning af Forsvarets kapaciteter.
Vores arbejde indebærer blandt andet:
• udarbejdelse af erhvervslejekontrakter
• bistå ved køb og salg af kapaciteter
• aftaler vedr. forpagtning og jagtleje
Derudover støtter vi vores interne kunder og brugere med ejendomsjuridisk rådgivning i forbindelse med kontrakthåndtering samt generel juridisk sparring og kontraktfortolkning.
Om stillingen
Dine primære opgaver kan omfatte:
• juridisk afklaring af indkomne henvendelser samt efterfølgende kontraktstyring af lejekontrakter
• koordinering af krav og ønsker fra de operative enheder
• forhandling med relevante parter, herunder borgere, virksomheder, kommuner, statslige myndigheder, ejendomsmæglere eller advokater
• rådgivning og juridisk bistand om ejendomme til både Forsvarets myndigheder og internt i Etablissement- og Terrænkommandoen
• juridiske vurderinger inden for matrikulære forhold, udstykning, servitutter og deklarationer med mere
• støtte kollegaer med vores fælles opgaveportefølje.
Vi lægger stor vægt på et godt arbejdsmiljø med fokus på trivsel, humor og arbejdsglæde. Hos os, får du frihed til at løse dine opgaver, med mulighed for både faglig og personlig udvikling. Vi sørger naturligvis for, at du får en grundig introduktion og den nødvendige oplæring, så du kommer godt i gang i din nye stilling.
Du vil få et tæt samarbejde med dine kollegaer både lokalt og på landsplan. Dit faste tjenestested vil være i Hjørring, men der er også mulighed for hjemmearbejde efter aftale.
Om dig
Vi forestiller os, at du kan være uddannet cand.jur., cand.merc.jur. eller lignende. Måske har du erfaring med sagsbehandling fra en statslig myndighed, region eller kommune. Dog er dine kompetencer langt vigtigere, end hvor du har tillært dig dine færdigheder. Så hold dig ikke tilbage med at søge stillingen.
Du har et klart mål om at levere korrekt, effektiv og selvstændig sagsbehandling på et højt fagligt niveau, så vi sammen kan opnå kvalitet til rette tid. Du forstår vigtigheden i at efterleve og videreudvikle et korrekt kontrolmiljø, hvor processer og dokumentation af eksempelvis indgåede lejeaftaler journaliseres.
Du er imødekommende og vægter et godt samarbejde og relationer højt. Du kommer gerne med konstruktive forslag til løsning af problemstillinger, ligesom du er nysgerrig i dit møde med andre faggrupper.
Ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademikeroverenskomsten).
Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Arbejdsstedet er i Hjørring
Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Kontakt og ansøgning
Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschef Christian Walter på telefon 28 900 650.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesforhold, er du velkommen til at kontakte HR-konsulent Rasmus Kunzendorf på telefon 2926 3785 eller på mail pkom-rku@mil.dk.
Ansøgningsfristen er den 12. august 2026 og samtaler forventes afholdt i forlængelse heraf. Stillingen er til besættelse den 1. oktober 2026.
Du søger stillingen via linket, og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på, at bilag skal tilføjes i PDF-format.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om Etablissement- og Terrænkommandoen
Etablissement- og Terrænkommandoen (ETK) støtter og servicerer militære og civile myndigheder under Forsvarsministeriet. Vores opgave er at levere og udvikle attraktive fysiske rammer, som er nødvendige for deres daglige virke. Vi bygger nyt, vedligeholder, driver kantiner og gør rent på tjenestesteder i hele landet.
Vi har på vegne af Forsvarsministeriets koncern ansvaret for det grønne område, der blandt andet omfatter miljø, energi og naturpleje. Vores hovedkontor er i Hjørring, men vi har medarbejdere i hele landet.
Vi er i alt 1600 ansatte, der tæller både civilt og militært ansatte. Vi er en organisation baseret på stærke fagfællesskaber, og vi prioriterer det tværgående samarbejde højt.
• Vi har ansvaret for over 600 lokationer spredt ud over hele Danmark.
• Vi administrer over 6000 bygninger og forvalter øvelsesområder, der samlet set er på
størrelse med Mors.
• Vi bygger og vedligeholder i år for knap en milliard og er blandt andet bygherre på store
projekter som campus til de nye F35-kampfly.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hjørring Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, Arsenalvej, 9800 Hjørring
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 12-08-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/e2ea90bc-b746-4b31-bdd6-fd0949900f92