BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du interesse for IT-arkitektur og sikkerhed? Vægter du samarbejde højt og ønsker du at være en del af et fagligt stærkt team, hvor dine gode idéer kan blive til virkelighed? Så er du måske vores nye kollega i Vindunor!
Vindunor A/S er en vinduesfabrik beliggende i Hjørring, Nordjylland i rivende udvikling. Vi har højt til loftet, og vi er kendt for vores nordjyske nærvær og vi er brand stolte af at levere dansk kvalitet, der oser af nordisk æstetik!
Om jobbet
Som IT-systemadministrator får du stor indflydelse på udviklingen af vores IT-infrastruktur. Du vil være med til at sikre, at vores IT-systemer er robuste og skalerbare, så de kan følge med vores vækst. Du får en central rolle i at yde teknisk hjælp og løse udfordringer i hele organisationen, så du får mulighed for at udvide dine faglige horisonter.
Du vil arbejde tæt sammen med et mindre team, som har ansvar for det spænd af teknologier, services og serverbasserede applikationer vores infrastruktur omfatter. Du får en spændende hverdag, hvor du er medvirkende til at sikre en stabil og sikker drift af vores systemer.
Din profil
Vi forventer, at du har flere års erfaring fra en tilsvarende rolle og indsigt i moderne infrastruktur og forestiller os, at du har en baggrund som enten systemadministrator eller IT-konsulent. Derudover er det væsentligt for os, at du har;
- Erfaring med Microsoft 365 og Microsoft Entra
- Erfaring med implementering af ny IT-systemer og -løsninger
- Kendskab til implementering af nye IT-processer og – procedurer
- Fokus på detaljen og er grundig og kvalitetsbevidst
- Lyst til at tage ansvar for egne arbejdsopgaver og arbejder selvstændig
- Fokus på deadlines og proaktiv
- Gode samarbejdsevner på tværs af organisationen og er en god kommunikator
- Lyst til, og evner at arbejde i et innovativt miljø
Om dig
Der lægges vægt på, at du er serviceminded, fokuserer på problemløsning og trives i et miljø, hvor selvledelse er vigtigt. Dit drive, professionelle samt systematiske og strukturerede tilgang er vigtige kvaliteter. Vi håber også, at du som IT-systemadministrator, er rummelig, udadvendt og kan bevare humøret højt, selv når der er travlt.
Vi kan tilbyde
Du tilbydes en fuldtidsstilling med løn efter kompetencer og erfaringer på en unik arbejdsplads i kraftig vækst. Du får et job med en bred kontaktflade, hvor du på gulvet vil samarbejde med mange forskellige teams. Dine kollegaer er engagerede og humoristiske med en aktiv personaleforening, der flere gange årligt byder på spændende aktiviteter. Udover at Vindunor er en spændende virksomhed med fuld fart på, så kan vi også tilbyde dig at komme ind i et arbejdsmiljø, hvor der er højt til loftet med en uformel og rummelig omgangstone i en flad organisation.
Ansøgning og kontaktinformationer
Har du spørgsmål kan du kontakte Flemming Sørensen på 20 40 41 11 eller fls@vindunor.dk.
Passer stillingen til dig og dine kompetencer, skal du ikke holde dig tilbage, men sende ansøgning og CV med det samme. Vi behandler løbende ansøgningerne og indkalder til samtale, da vi ønsker at besætte stillingen hurtigst muligt. Din ansøgning med CV kan sendes til HR Konsulent, Louise Bøgild, lob@vindunor.dk.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hjørring Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Vindunor A/S, Ålborgvej, 9800 Hjørring
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 20-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5931036