BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du allerede styr på IT-support håndværket, og har du lyst og interesse for at arbejde med udvikling af både interne, såvel som tværfaglige processer, så er du godt på vej til at blive vores nye IT-supporter.
Vi søger en IT-supporter til vores IT-afdeling med start den 1. juli 2024.
IT - afdelingen har 16 ansatte fordelt på 2 afdelinger, support og infrastruktur. Der er en uformel omgangstone, et godt samarbejde og en vilje til at gøre en fælles indsats for at løse opgaverne bedst muligt. Vi servicerer hele Hjørring Kommune med IT-løsninger og samarbejder på tværs af fagområder.
IT-afdelingen er en del af staben HR & Digitalisering hvor Løn og Personale, Arbejdsmiljø og MED samt Implementeringsstøtte og Digitalisering også er placeret.
Om jobbet:
Du vil blive en del af en afdeling med nogle dygtige kollegaer, der alle vil udfordre dig.
Du kommer blandt andet til at arbejde med:
- Projektdeltagelse, både internt og tværfagligt
- Support til vores brugere via telefon og Servicedesksystem.
- Hver tredje uge håndterer du og en kollega first line support, de andre uger kan du koncentrere dig om egne opgaver og projekter
Om dig:
Vi forventer, at du:
- Er uddannet IT supporter, har en anden relevant IT-uddannelse eller flere års erfaring som IT supporter,
- Du er nysgerrig og interesseret i at forbedre vores supportprocesser og deltage i projekter kommunikerer sikkert og positivt
- Du har kørekort kategori B
- Personligt er du energisk og engageret i IT og digitalisering samt finder det motiverende at fordybe dig i dine opgaver.
- Du er udadvendt og serviceminded og sætter en ære i at hjælpe andre med de tekniske problemer, der opstår.
- Du er selvstændig og struktureret og arbejder målrettet med dine opgaver, men er ikke bange for at spørge om hjælp samt at tilbyde din hjælp.
Det vil være en fordel, hvis du er nysgerrig på og evt. har erfaring med at forbedre supportprocesser og gøre vores arbejdsgange smidigere, f.eks. gennem højere grad af selvbetjening rettet med brugerne. For den rette, så vil der være ca. 50-50 % fordeling mellem dels at deltage i supportprocesserne i det daglige og dels at være med til at identificere indsatsområder hos os selv og gennemføre de indsatser, som stiller os og brugerne bedre.
Vi har en god arbejdsplads, som vi glæder os til at byde velkommen til. Vi kendetegnes ved at være et livligt kontor med en uformel omgangstone, hvor vi både arbejder godt sammen og har det sjovt.
Faglige egenskaber
Bred viden og erfaring indenfor IT-området.
Derudover lægger vi vægt på, at du er positiv og glad af natur samt åben og udadvendt.
Det er vigtigt, at du er initiativrig og fleksibel, har gode samarbejdsevner, kombineret med evnen til at arbejde selvstændigt.
Sidst men ikke mindst, er du ivrig efter at lære nyt.
Praktiske oplysninger
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst.
Hvis du er interesseret i at vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte faglig koordinator Klaus Kongsbak Christiansen på tlf.: 4122 6536.
Forud for endelig ansættelse i stillingen indhentes straffeattest.
Ansøgningsfrist den 16. maj 2024.
Hjørring Kommune har røgfri arbejdstid
Det betyder, at medarbejdere ikke må ryge i arbejdstiden - hverken inde eller ude.
Send ansøgning online
Du sender din ansøgning, CV og relevante bilag via vores rekrutteringssystem. Du bliver guidet igennem processen ved at trykke på knappen "Send ansøgning".
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hjørring Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Hjørring Kommune, Springvandspladsen 5, 9800 Hjørring
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 16-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6040734