IT- Konsulent til automatisering og optimering

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

I Forsvarets Regnskabsstyrelse varetager vi nogle af de store og grundlæggende processer, der holder hjulene i gang under det samlede danske forsvar.
Vi gør det godt og sikkert. For at løbende udfordre – og udvikle os selv, flytter vi både opsamlingen og anvendelse af data til nye højder.


På denne mission, har vi brug for en ny kollega – er det dig?

Om os

Regnskabsstyrelsen består af ca. 240 medarbejdere, hvoraf langt hovedparten til dagligt løfter væsentlige opgaver i forhold til de økonomiske tandhjul, der driver det danske forsvar.

Dette gør vi ved tiltag som, optimering af processer, videreudvikling af IT-systemer og implementering af softwarerobotter, som vi i forsvaret har en topmoderne IT- platform til at understøtte.

IT-udviklingsteamet er en central enhed, placeret i vores forretningsudviklingssektion. Vi understøtter Regnskabsstyrelsen med udviklingsopgaver inden for datamodellering, analyse og IT-systemunderstøttelse.

Vi guider inden for relevant brug af ny og eksisterende teknologi, bl.a. datamining og RPA. Vi udvikler egne løsninger til understøttelse FRS lokalt primært via Access/VBA, SharePoint mm.
Vi er et dynamisk team med en uformel og positiv omgangstone. Vi lægger vægt på en løsningskultur, hvor sparring og samarbejde på tværs af koncernen sikrer en god og produktiv arbejdsdag.

Vi går positivt til opgaverne og sætter pris på godt humør og gode kollegaer. Vi lægger stor vægt på, at vores medarbejdere trives og tilbyder en høj grad af fleksibilitet og en god Work Life Balance.
I teamet arbejder vi med en agil opgavetilgang, hvor kundens behov og værdiskabelse er i centrum.

I Forsvarets Regnskabsstyrelse får du dermed mulighed for, at bruge og udvikle dine evner og kompetencer tæt på – og sammen med – kerneforretningen. Dette giver erfaringer og læring fra første række og en fleksibilitet til hurtigt, at omsætte nye muligheder og ny viden til resultater.

Du vil opleve en helt fantastisk forretningsledelse, der gerne vil udfordres på teknologianvendelse og udnyttelsen af både nye og gamle muligheder.

Om stillingen

I din hverdag, skal du være klar til at gå helt tæt på vores forretning og de processer der arbejdes efter.

Du skal være systematisk af natur – og gerne have erfaringer med metoder (f.eks. lean), der effektivt kan afdække og visualisere eksisterende faktisk arbejdsgange, samt bruges til beregning af en omkostnings- og risikovurdering.

Herefter vil det blive din opgave, at sikre en vurdering af, om den enkelte arbejdsproces kan teknologiunderstøttes på en ny måde, samt hvad den samlede business case er omkring dette.

Sammen med ledelsen, skal du herefter facilitere at vi træffer den bedste beslutning – og efterfølgende sikre, den bliver ført ud i livet.
Bliver beslutningen, at arbejdsprocessen kan optimeres gennem anvendelsen af en ny teknologiplatform, bliver du ansvarlig for, at dette bliver gennemført. Skal vi f.eks. anvende en Softwarerobot, bliver du tovholder mellem RPA programmørerne i forsvarets centrale robotteam og den modtagne afdeling.

Du bliver ligeledes den fremadrettede tovholder på, at løsningen virker optimalt samt at vi fremadrettet får, den tænkt en optimal understøttelse ind i vores primære fagsystemer, så RPA robotten kan lukkes ned igen.

Om dig

Du har formentlig relevant akademisk uddannelses- og erhvervsbaggrund der gør, at du kan skabe en effektiv bro mellem vores dygtige og erfarne økonomi- og lønmedarbejdere og de digitale platforme, som vi kan sætte i anvendelse.

Din uddannelsesretning er dog ikke afgørende– det som er vigtigt for os, er at du har en solid erfaring i kommunikation og formidling af digitale muligheder og gerne en baggrund i it-udvikling.

Du vil få en rolle, hvor du både vil arbejdet med de muligheder som forretningen selv beder os vurdere, men du vil også selv aktivt skulle formidle digitale muligheder for optimeringer ud, både til forretningsledelsen og andre nøglepersoner.
Du vil også skulle kunne løse mindre udviklingsopgaver i samarbejde med dit team.

Du er nysgerrig af natur – og er ikke tilbageholdende i forhold til selv at invertere dig indenfor i den ”virkelige” verden, f.eks. gennem praktikker hos de kollegaer, der sidder og udfører de daglige opgaver.

Din nysgerrighed på digitaliseringsmuligheder er stor – og vi behøver f.eks. ikke forslå dig, at tage udforske hvordan Celonis via Data Mining kan understøtte identificering af flaskehalse i arbejdsprocesser eller manuelle processer, for det har du naturligvis selv allerede set på.

Ansættelsesvilkår

Du ansættes og aflønnes efter den til enhver tid gældende relevante overenskomst.

Er du akademiker, ansættes og aflønnes du efter den til enhver tid gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og Akademikere i Staten. Hertil kommer en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning. Alt efter dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg

Som ansat under Forsvarsministeriets område, er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det betyder bl.a., at du skal kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde denne under hele ansættelsesforholdet.

KONTAKT OG ANSØGNING

Har du lyst til at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte It-udviklingschef Karl Johan Jørgensen på telefon 72 81 07 04.

Har du spørgsmål til løn og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent Nathaly Hoffmann Tobiassen på telefon 32 66 56 98.
I uge 29,30 og 31 , er du velkommen til at kontakte Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent Diana Natasja Chabert-Jørgensen på telefon 32 66 51 36.

Ansøgningsfristen er den 1. august 2023.
Vi forventer at afholde samtaler løbende, så send os gerne din ansøgning allerede i dag.

Vi søger 1-2 nye kollegaer i denne funktion og de er til besættelse fra 1. september 2023 eller snarest muligt derefter.

Vi vil bede dig om at søge via linket. For at komme i betragtning, bedes du vedhæfte ansøgning, CV, uddannelsesbeviser, mv.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem diversitet og nytænkning. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FORSVARSMINISTERIETS REGNSKABSSTYRELSE

Vi er én af seks styrelser under Forsvarsministeriet og holder til i Hjørring og beskæftiger mere end 240 medarbejdere, primært med civil baggrund. Vores virksomhed varetager og sikrer de samlede regnskabsmæssige opgaver i koncernen med alt fra betaling af regninger, bogføring og lønadministration, regnskabsaflæggelse og til styrkelse af koncernenes samlede kontrolmiljø.
Forsvaret er under udvikling, og her bidrager og understøtter vi den løbende forretningsmæssige udvikling i koncernen. Vi agerer sparringspartner og lægger vægt på at skabe værdi og sikkerhed i alt, hvad vi gør.
Vi arbejder fokuseret med risikovurderinger og kontrolmiljø, som vi rådgiver om over for øvrige styrelser og myndigheder inden for Forsvarsministeriets område.
Som arbejdsplads fokuserer vi på vores medarbejderes trivsel i forhold til blandt andet work-life-balance, fleksibilitet, kompetenceudvikling og medarbejderinvolvering. Vi har faglige miljøer og lægger vægt på videndeling på tværs, proces- og helhedsforståelse og en løbende implementering af automatiserede løsninger.
Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk og om Regnskabsstyrelsen på www.regnskabsstyrelsen.dk


INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hjørring Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse, Arsenalvej 55C, 9800 Hjørring

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 01-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1236&ProjectId=184213&DepartmentId=18959&MediaId=338&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5861965

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook