BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
En stilling som introduktionslæge i Reumatologi kombineret med Intern Medicin er ledig til besættelse pr. 1. august 2023 eller efter aftale.
Søg en stilling hos os - en afdeling som kontinuerligt har fokus på lærings-, uddannelses- og arbejdsmiljøet for vores ansatte.
Vi garanterer
- En varieret hverdag med et kæmpe læringspotentiale
- Du får set patienter med intern medicinske problemstillinger i forskellige specialer
- Du får set patienter med en stor variation af reumatologiske problemstillinger
Hvad kan du forvente?
De første 3-6 måneder af din ansættelse vil være på Medicinsk Afdeling, hvorefter du vil blive tilknyttet Reumatologisk Afdeling, men med vagter i den intern medicinske afdeling.
I den medicinske del vil du deltage i stuegang på de medicinske sengeafdelinger, have vagtfunktion som mellemvagt og i mindre grad ambulatoriefunktioner.
I den reumatologiske del kan du forvente at få en dagligdag med mange reumatologiske patienter og en god supervision fra reumatologiske læger. Her garanteres du en vagtplanlægning, der indeholder stuegangsfunktioner, ambulatoriefunktioner, samt tager individuelle hensyn i videst muligt omfang. Vi vægter uddannelseshensyn i vagtplanlægningen.
Om Medicinsk Afdeling
Medicinsk Afdeling er beliggende i nyere bygninger på Regionshospitalet og har optageområde for ca. 200.000 borgere i Vendsyssel. Medicinsk Afdeling varetager behandling af patienter med medicinske sygdomme indenfor specialerne lungemedicin, gastroenterologi, ældremedicin, reumatologi og generel intern medicin. Der vil også være mulighed for stuegangsfunktion Hjertemedicinsk afdeling, som dækker hjertemedicin og endokrinologi.
Akutte patienter indlægges via Akutafdelingen, som forestår initial triagering og behandling. I vagttiden er der et samarbejde omkring akutområdet, så den medicinske mellemvagt hjælper der, når der er tid og behov. Medicinsk bagvagt dækker begge afdelinger.
Om Reumatologisk Afdeling
Reumatologisk Afdeling er organiseret under Medicinsk Afdeling og består af et selvstændigt ambulatorium med 14.000 konsultationer årligt, 1400 nyhenviste patienter årligt, og 3500 patienter fast tilknyttet med forskellige gigtsygdomme, heraf 600 i biologisk behandling.
I ambulatoriet udredes, diagnosticeres og behandles patienter med inflammatoriske reumatologiske lidelser, og der er også etableret et tværfagligt Rygambulatorium, ligesom der er etableret et tæt samarbejde med hånd- og fodkirurg samt dermatolog.
Reumatologisk Ambulatorium varetager regional idrætsmedicinsk funktion i tæt samarbejde med det nyetablerede Center for klinisk Sportsmedicin og Sundhed, der ligesom reumatologien er organiseret under Medicinsk Afdeling
Hvornår?
Stillingen er ledig til besættelse pr. 01.08.23 eller efter aftale. Ansættelse sker som udgangspunkt på fuld tid (men deltidsansættelse vil også være en mulighed).
Du indgår efter en introduktionsperiode med deltagelse i 2-skiftet mellemvagtsfunktion (tilstedeværelsesvagt) i hele det medicinske område med fokus på den medicinske afdeling i hele ansættelsesperioden.
Bemærk, at der ydes tillæg i henhold til forhåndsaftale med Yngre Læger og Region Nordjylland til læger, der indenfor 1 år efter afsluttet KBU-forløb ansættes i første introduktionsstilling (18.000 kr. (31/3-00 niveau) efter henholdsvis 3 og 9 måneders ansættelse).
Kom og hør nærmere
Har ovenstående fanget din interesse, så tøv ikke med at kontakte os - vi står gerne til rådighed for spørgsmål eller eventuelt besøg.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 21.07.23.
Om Region Nordjylland
Region Nordjylland leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi er ca. 15.000 medarbejdere om opgaven, der med et utal af forskellige fagligheder hver dag arbejder for at skabe værdi for de nordjyske patienter og borgere og et sammenhængende Nordjylland. Hos os kan du både gøre karriere, gøre hver dag vigtig og gøre en forskel. Læs mere om regionen på www.rn.dk.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hjørring Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Region Nordjylland, Bispensgade 37, 9800 Hjørring
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 10-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://rn.emply.net/recruitment/vacancyApply.aspx?publishingId=6fc23ea2-62da-4d3b-92b4-ccca8fe4bf3f
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5853416