Introduktionsstilling i radiologi

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Interesserer du dig for specialet radiologi og drømmer du om en fremtid som radiolog? Vi opslår nu en introduktionsstilling ved Regionshospital Nordjylland, Billeddiagnostisk Afdeling, Hjørring, med ansættelse fra den 1. december 2023 eller efter aftale, og ét år frem.
Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer pr. uge med formaliseret uddannelsesprogram


Du bliver en del af vores fantastiske lægegruppe, der består af både overlæger, afdelings-/intro- og hoveduddannelseslæger. Vi arbejder målrettet med nedbringelse af ventetider, patientsikkerhed og kvalitetssikring, fokus på opfyldelse af afsnittets kerneydelse samt udvikling og uddannelse af alle personalegrupper.
Vores afsnit er kendetegnet ved høj faglighed og et godt tværfagligt samarbejde internt såvel som eksternt. Uddannelse og supervision prioriteres i høj grad. Der er et fladt hierarki og et godt arbejdsmiljø med plads til godt humør i hverdagen.
Der vil være mulighed for vagtdeltagelse som forvagt efterhånden som kompetencerne opnås.

Dine kompetencer:
Du skal ved ansættelsesstart have bestået din kliniske basisuddannelse (KBU) for at komme i betragtning. Stillingen kan søges af kandidater med mellem 0-2 års erfaring inden for det radiologiske speciale.

Vi vægter høj faglig standard inden for radiologi, og hvis du vil være med til at:

  • Bidrage til udviklingen i afdelingen, herunder inden for forskning
  • Levere høj faglig kvalitet i patientforløbene
  • Styrke vores gode arbejdsmiljø
ser vi gerne en ansøgning fra dig.
 
Vi kan tilbyde dig:
  • Mange forskellige faglige arbejdsområder og du får rig mulighed for at arbejde med kompetencemål jf. målbeskrivelsen
  • Fleksibel arbejdstilrettelæggelse under hensyntagen til arbejdspladsen og dine ønsker
  • Et godt arbejdsklima
  • Gode kolleger
  • Individuelt udarbejdet uddannelsesplan
  • Tid til supervision, løbende undervisning og feedback
  • Godkendt uddannelsesprogram foreligger. Vi henviser i øvrigt til målbeskrivelsen for Introduktionsuddannelsen i Radiologi på Sundhedsstyrelsens hjemmeside og til Dansk Radiologisk Selskabs hjemmeside

Hvem er vi?
Billeddiagnostisk Afsnit har en samlet årsaktivitet på ca. 100.000 undersøgelser.
Afsnittet er fuldt digitaliseret med regionsdækkende RIS/PACS-system. Vi disponerer over 2 MR-skannere, 2 CT-skannere, 3 ultralydsskannere samt 3 fuldt digitale DR-rum. CT-området er i hastig udvikling, udover almindelige CT-undersøgelser udfører vi CT-KAG samt en del Dual Energy undersøgelser. På UL området udfører vi almindelige UL undersøgelser samt interventions- og pædiatriske undersøgelser. På MR-området varetager vi aktuelt primært muskuloskeletale og neuroradiologiske problemstillinger. Vi har særlig ekspertise i MR-artrografier.

Der vil blive indhentet børneattest som forudsætning for ansættelse.

Din ansøgning
Ansøgningen fremsendes elektronisk via linket. Din ansøgning indeholdende autorisations ID, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring, skal være os i hænde senest den 20. oktober. Ansættelsessamtaler afholdes efter aftale.

Yderligere oplysninger om stillingen eller en besøg på afdelingen kan fås ved henvendelse til: Ledende overradiograf Christina Hounsgaard tlf. 51 64 45 33 eller e-mail: csh@rn.dk eller uddannelsesansvarlig overlæge Mahican Gielen e-mail: m.gielen@rn.dk.
                
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst

Du kan læse mere om vores sygehus på:
http://www.rhnordjylland.rn.dk/
 



 

Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på www.rn.dk.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hjørring Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Tidsbegrænset ansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Region Nordjylland, Bispensgade 37, 9800 Hjørring

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 20-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5917850

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook