BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vindunor er en nordjysk familieejet vinduesfabrik og har sine rødder tilbage til 1976. Virksomheden producerer vinduer og døre, og Vindunors produkter udmærker sig ved nordisk æstetik med rene linjer og et tidløst udtryk, og selvfølgelig i dansk kvalitet.
Vindunor er 100% ordreproducerende og alle vinduer og døre produceres efter mål. Netop derfor er alle virksomhedens 100 medarbejdere i produktionen nøglepersoner. Kombinationen af høj faglighed, højteknologisk produktion og den nordjyske ærekærhed - sikrer den ensartede høje danske kvalitet.
Virksomhedens 14.000 m2 store vinduesfabrik holder til i Hjørring, Nordjylland, og beskæftiger over 135 medarbejdere, hvoraf de 100 er ansat i produktionen.
Hos Vindunor er et ord et ord, og man tror på at et langvarigt samarbejde er noget man gør sig fortjent til. Derfor får virksomhedens kunder, som udgøres af professionelle håndværkere, ikke kun danske kvalitets vinduer og døre – de får et tæt samarbejde med erfarne fagfolk, som kender branchen. Vindunor kalder det for det nordjysk nærvær.
Til at styrke det interne salgsteamet og understøtte den progressive vækst søges nu en driftig og passioneret
Intern sælger
Ambition - Vækstvirksomhed - Byggebranchen
Har du en uovertruffen vindermentalitet, og er du klar til at tage dine salgskompetencer til næste niveau? Det får du nu muligheden for som intern sælger hos Vindunor, hvor kulturen er kendetegnet ved ordentlighed, ærlighed, ansvar og nordjysk nærvær. Som intern sælger hos Vindunor, får du mulighed for at blive en nøglespiller i et voksende salgsteam, hvor en stor grad af beslutningskompetencen ligger hos den enkelte, og hvor det sociale fællesskab vægtes højt. Du får en dynamisk og omskiftelig hverdag, hvor selvstændighed og frihed under ansvar er i højsædet.
Du får en central rolle i virksomhedens vækst og succeshistorie, idet du vil bidrage til opbygningen af salgspipelinen og håndtere hele salgsprocessen fra forespørgsel til indgåelse af aftale. Du får herunder en bred pallette af opgaver indenfor salg som:
- Du bliver ansvarlig for at bidrage til opbygning af teamets salgspipeline
- Du bliver ansvarlig for kundekontakt fra første kontakt til aftalens indgåelse
- Du bliver ansvarlig for behandling og opfølgning på tilbud og ordrer
- Du bliver ansvarlig for at sikre tryghed for kunden
- Du fungerer som go-to person i hele salgsfasen
- Du varetager en back-up-funktion for eksterne sælgere
For at få succes i jobbet, er det afgørende at du har erfaring fra en lignende rolle, hvor du har opnået erfaring med internt salg til byggebranchen eller tømrerhandlerne - desuden er det en fordel, hvis du har din erfaring fra vinduesbranchen. Du behersker dansk og engelsk på skrift og i tale, og er relation hertil generelt en god kommunikator.
Du er bosiddende i en hensigtsmæssig kørselsafstand til Vindunors hovedkontor i Hjørring.
Du har et kendetegnet ved dit drive og dit engagement, og en god forståelse for salgsprocessen, som du evner at omsætte til konkrete resultater. Derfor er du ikke kun en stærk kommunikator, men besidder også den rette portion ambition og konkurrenceånd, der kræves for at trives i rollen. Din tydelige vindermentalitet driver dig mod mål, og det er din passion for succes og kvalitetsarbejde, der motiverer dig til at overgå forventningerne – dette gælder både i relation til kunder og kollegaer, da du samtidig er en udpræget teamplayer og kan tilslutte dig, at det altid er sjovest at dele sejren med sit hold. Du evner desuden at fastsætte og forfølge klare mål, og struktur og opfølgning er en integreret del af din tilgang.
Er du den nye interne sælger til Vindunor i Hjørring, så skynd dig at uploade din ansøgning og dit CV. For yderligere information om stillingen kan henvendelse rettes til direktør Thomas Bech fra Sensu A/S på tlf.: +45 22 89 89 76. Du kan læse mere om Vindunor på https://vindunor.dk/
Vi opfordrer dig til at søge stillingen snarest, da vi behandler ansøgninger løbende.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hjørring Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
SENSU A/S, Gøteborgvej, 9200 Aalborg SV
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 30-10-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6108975