Fortsættelse af skildring vedr. PAULA SEVALDSEN. I dette opslag har jeg beskrevet to avisartikler, som Vendsyssel Tidende bragte.
Årets Dyreven.
På Foreningens stiftelsesdag den 20/11 1971 afholdtes en reception i forenings lokaler i Rådhusstræde 15.
Ved denne lejlighed foretog Foreningens formand, lektor Hans Hvass, udnævnelsen af "Årets Dyreven" og overrakte denne et sølvbæger med inskription samt en pengegave.
Til "årets Dyreven" var udset frøken Paula Sevaldsen, Kirkegårdsvej, Hjørring.
“Frøken Sevaldsen har gennem en menneskealder ofret næsten al sin fritid på arbejdet for dyrenes sag I hele Hjørring Amt og hun er blevet en institution, som både myndigheder og private henvender sig til i alle spørgsmål vedrørende dyrebeskyttelse.
Hun, der har en privat bil, som hun næsten udelukkende anvender i dyrebeskyttelsesarbejdet, kører næsten dagligt ud for at varetage dette arbejde”, var begrundelsen.
Foto: Arkiv.dk // Paula Ingeborg Sevaldsen er hele vejen igennem dyreven
UDLEJER I LØNSTRUP MELDT TIL POLITIET.
Den 25/7 1976 var der en artikel i Vendsyssel Tidende under overskriften: Udlejer i Lønstrup meldt til politiet.
Her nævnes, at en mand fra Odense, der skulle leje et sommerhus i Lønstrup, ikke ønskede at flytte ind. Han syntes, prisen var for høj i forholdt til husets stadard, idet han skulle give 700 kr for en uge. Disse penge skulle betales til Kurt Rosengart, Lønstrup Kro, der selv havde lejet huset af Paula Sevaldsen for en pris af 1200 kr for en hel sæson.
Iflg. loven har Kurt Rosengart ikke ret til at genudlejet huset, da han ikke har autorisation som sommerhusudlejer, med mindre han stille en garanti på 100.000 kr, hvilket ikke er gjort.
Dog var der allerede en lejer fra Varde, der havde betalt lignende for en uge i sommerhuset, og hun indsendte en klage til Danmarks Turistråd og efterfølgende politianmeldte ovennævnte Kurt Rosengart.
Paula Sevaldsen forklarer til avisen, at hun ikke finder 1200 kr for meget for en hel sæson. At Rosengart videreudlejer huset, skænkede hun ikke en tanke og da slet ikke til en pris af 700 kr pr. uge, siger hun. Hun er godt klar over, at huset slet ikke har den standard, og derfor udlejede hun det også billigt til Rosengart. Det var først, da politi og boligkommisionen henvendte sig om, at hun skulle fjerne den brandfælde, hun havde i gårdhaven, at hun blev klar over, der var et problem.
Hun vidste ikke, hvilken brandfælde, der var tale om, men det viste sig, at Rosengart simpelthen havde smidt hendes møbler og ting derud i en stor dynge. Ting, der ikke nødvendigvis var værdifulde, siger hun, men de havde en affektionsværdi for Paula Sevaldsen.
Foto: Vendsyssel Tidende // Som 71-årig bliver Paula Sevaldsen kåret som årets dyreven.
Hun var rigtig ked af at blive blandet ind i så kedelig en sag, men hun glæder sig over, at de familier, der har lejet huset, er klar over, at hun ikke har med udlejningen at gøre.
Rosengart finder udlejningsprisen rimelig, idet han har smidt alt "skidtet" ud, som han siger og erstattet dette, haft udgifter til annoncer, telefon, rengøring og så videre. Han mener ikke at have tjent på udlejningen. Ligeledes mener han, prisen er rimelig, da huset ligger på den bedste grund i Lønstrup.
Politimester Palle Høybye, Hjørring, oplyser, at man fra politiets side ikke kan gøre noget ved den pris, der er taget i leje, men man kan skride ind overfor at Rosengart ikke har autorisation.
I Lønstrup gør alle, hvad de kan for at turisterne skal have det så godt som muligt, så Kirsten Færch, turistchef i Lønstrup er ked af denne sag, hvor Rosengart ødelægger turismen, som hun siger.
Paula Sevaldsen er ganske uden skyld i dette, hun har lejet huset ud til Rosengart til den pris, det er værd, men som Kirsten Færch siger, så er det urimeligt, at Rosengart tager 700 kr for det pr. uge, og turisterne har klaget på turistkontoret.
Danmarks Turistråd kan dog ikke gøre ham noget for det, da han har tilladelse til udlejning af flere andre huse, han har i Lønstrup, og denne tilladelse har han fået direkte fra Boligministeriet, siger Kirsten Færch.
3. og sidste afsnit kommer snart.