Der findes mange typer tag, med hver deres fordele og ulemper. En af de faktorer, mange overvejer, når de skal have nyt tag er selvfølgelig prisen, for prisen på nyt tag afgør i høj grad, hvilken type tag, du ender med at vælge. Måske leder du efter et langtidsholdbart tag, som holder i mange år, så du ikke skal udskifte det før om en lang årrække. Eller måske vil du hellere gå efter et, der er vedligeholdelsesfrit. Alt efter hvilken prisklasse og kvalitet du leder efter et tag i, findes der er et nyt tag tilbud til dig. Læs mere om forskellige tagtyper, og bliv klogere på, hvilken der er den rette for dig.
Ståltag
Ståltaget er til dig, der ikke har så mange penge at smide efter et nyt tag, men stadig ønsker et holdbart og flot tag. Det tager nemlig meget kort tid at montere ståltage, fordi ståltagspladerne har en stor overflade - dvs. der skal lægges færre tagplader, hvilket minimerer monteringsperioden og omkostningerne. Ståltag kan også lægges oven på dit gamle tag, som derefter kan fungere som et ekstra isolerende lag. Så sparer du også penge på at fjerne det gamle. Materialeprisen for ståltaget er nogenlunde den samme som andre tagtyper, og du går derfor ikke på kompromis med kvaliteten. Ståltage har en levetid på 50-80 år, og så kan man få dem i både i mat og blankt udseende.
Tegltag
Hvis du vil have et klassisk og langtidsholdbart tag, skal du vælge tegl. Tegl er lavet af ler, og der er et naturmateriale uden tilsætningsstoffer og bindemidleren, så tegl er en miljøbevidst løsning og holder i 50-70 år. Du kan finde teglsten i mange farver, størrelser og i en glasering i mat eller blank, så der er teglsten for enhver smag. Da teglsten brændes ved meget høj varme, er de utrolig solide og meget modstandsdygtige over for det danske vejr, og kræver meget lidt vedligeholdelse. Prisen på et tegltag afhænger af mange faktorer på din bolig, for eksempel taghældning og undertagets stand. Men tegltag vil altid være en langtidssikret og økonomisk fornuftig løsning.
Skiftertag
Skifertaget ligger i den dyre ende, men til gengæld har det et eksklusivt udseende og holder i op til 100 år. Skifertag kommer i to typer: naturskifer og fibercementskifer. Naturskifer er en stenart, som skæres direkte ud af klippevægge og skæres til ensartede stykker, der kan bruges som tagsten. Naturskifer smukke udseende falmer derfor ikke efter påvirkning fra sol og regn. Fibercementskifer er lidt billigere, og ikke lige så holdbart som naturskifer, men stadig en flot og modstandsdygtig løsning. Uanset hvilken skifertype du vælger, vil et skifertag være en investering i din bolig.