Maya Halkjær byder byens hundeejere velkommen i sin nyåbnet hundesalon. Her tilbyder hun både vask, klipning og pleje af hunde.
I juni 2021 slog Maya dørene op for Mygdal Hundesalon, som ligger på Mygdal Kirkevej i Hjørring. Hos Mygdal Hundesalon er kerneværdierne tryghed, tillid og ro.
Maya tager sig derfor tid til hver enkelt hund, for at sikre en tryg og god oplevelse i salonen.
”Det er folks højt elsket kæledyr og familiemedlem, som de kommer til mig med.
Så jeg sætter en ære i, at de selvfølgelig får en flot hund tilbage, men også at hunden har haft det godt i den tid, den har været hos mig.
Jeg tager for eksempel aldrig flere hunde ind ad gangen, da uro kan virke stressende på nogle hunde,” fortæller Maya.
Foto: Privat // Pelsplejeprodukter (t.v.), Indgangen til salonen (t.h.)
Maya tilbyder også hvalpetjek, da hun mener, at pelspleje kræver træning.
Det er vigtigt for hende at give hvalpen en god første oplevelse i salonen, så den føler sig tryg ved sit næste besøg.
Ejere kan derfor komme ind med sin hvalp til vejledning og træning.
”Det er en fornøjelse at kunne hjælpe og vejlede hundeejere med problemer, som de har haft med hunden og måske har været frustreret over,” forklarer Maya.
Et naturligt karrierevalg
I hundesalonen har Maya fundet en måde at kombinere sin kærlighed for hunde med arbejde.
Hundene bringer nemlig stor glæde og energi ind i hendes arbejdsdag. Hun møder derfor gerne en halv time før åbning, for at gøre klar til dagens kunder.
Det er vigtigt for hende at være godt forberedt, så både hund og ejer får den bedste behandling.
Foto: Privat // Maya klar til at tage imod de firbenede kunder
Det er ikke uvant for Maya at være omgivet hunde.
Hun er selv opvokset med hunde og kommer fra en familie med tre hundefrisører.
Da muligheden bød sig, var det derfor naturligt for Maya at åbne sin egen salon.
”Jeg blev opfordret af en anden hundefrisør til at uddanne mig. Jeg elsker hunde og har næsten altid selv haft hunde."
May fortæller, at en stor del af at være hundefrisør, handler om den rigtige håndtering af hunden.
Foto: Privat // Maya har altid været vant til - og holdt af - hunde o
“Den del havde jeg godt styr på i forvejen. Så da tanken om at uddanne mig først var plantet, virkede det som en selvfølge, at jeg skulle være hundefrisør,” fortæller Maya.
Ligesom de fleste nye iværksættere, måtte Maya dog starte under mere simple forhold.
De første måneder af sin karriere ventede hun på, at lokalerne til salonen blev bygget.
I dag er hun dog tæt på målet og hun glæder sig til at byde sine kunder velkommen i den nye salon.
Nye spændende tiltag på vej
Udover klipning og vask tilbyder Maya også håndteringskurser, hvor hun deler ud af sin viden og erfaring indenfor særligt hunde med ængstelig adfærd.
”Jeg er i gang med endnu et håndteringskursus. Dette kursus er med særlig fokus på hunde, som er angste og hvordan man kan få disse hunde til at slappe af og blive trygge."
Maya tilbyder i forvejen at hjælpe folk med, hvordan de skal træne deres hund, der er bange for eksempelvis er bange for negleklip.
Med dette kursus håber jeg at kunne tilbyde endnu bedre hjælp,” fortæller Maya.
Følg med på Mygdal Hundesalons hjemmeside og facebook, hvor du kan læse mere om de forskellige tilbud og ikke mindst se billeder af de nyklippet hunde.