Hovedbestyrelsen for DF uden nordjyske repræsentanter

Profilbillede
dato

Da DF skulle vælge nye repræsentanter til deres hovedbestyrelse kom to nordjyske kandidater i vejen for hinanden, så ingen af dem endte med at blive valgt. De fik begge mange stemmer, men ikke nok til endelig at blive valgt ind.

Ved Dansk Folkepartis valg til medlemmer af hovedbestyrelsen kom de to nordjyske repræsentanter Erik Høgh-Sørensen og Danny Rosenkilde Nielsen i vejen for hinanden, hvilket betyder, at ingen af de to blev valgt ind.

Til årsmødet endte Erik Høgh-Sørensen med 99 stemmer og Danny Rosenkilde Nielsen med 107 stemmer. Det betyder, at Erik Høgh Sørensen ikke længere er medlem og Danny Rosenkilde Nielsen ikke blev valgt ind.

På trods af at Erik Høgh-Sørensen ikke blev genvalgt, så har han dog fortalt, at han stadig er tilfreds med udfaldet. Det skyldes, at Martin Henriksen var den der endte med at få flest stemmer og på den måde føler Erik Høgh-Sørensen sig sikker på, at det han står for stadig vil blive ført igennem i DF.


Kilde: Redaktionen

Seneste på facebook