En købmand elsker helst at sætte varer op på hylderne, men i denne omgang må Bent Kristoffersen lige nøjes med at sætte selve hylderne op først. Hjørrings nye købmand er i gang med at gøre klar, til åbningen af sin nye Spar-butik på Nørrebro i Hjørring, der burde være klar midt i oktober.
Bent Kristoffersen har været Rema 1000-købmand i lang tid, i både i Hirtshals og Nørresundby. Han har også også været Spar-købmand i Aalborg Øst og også været købmand i sommerlandet hos Skiveren Camping.
Købmanden bor i Højene med sin hustru Lene, der arbejder på Vellingshøjcentret, sammen med deres søn Kasper.
Spar-butikken åbner i de lokaler, som tidligere har haft Kiwi som supermarked, der lukkede tilbage i maj 2017. 750 kvadratmeter butiksareal har Bent Kristoffersen tilrådighed.
Omkring en måned inden åbningen, har han en rigtig god mavefornemmelse:
“Det er jeg ikke bekymret for. Der bor mange folk her i området, og jeg tror ikke, det er de samme kunder, vi kommer til at slås om, lyder det fra Bent Kristoffersen.”
Han vil tilbyde at bringe varerne ud til ”Fru Jensen”, ligesom han forsøger at få så mange pakkefirmaer ind i som muligt, herunder GLS og PostNord.