HJØRRING VANDSELSKAB A/S: Barselsvikar til Hjørring Vandselskab A/S

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vores processpecialist, der er ansvarlig for laboratoriefunktionen i Hjørring Vandselskab, skal på barselsorlov, og vi har i forvejen travlt med nye opgaver, nye miljøkrav og implementering af ny teknik.

Vi søger derfor en medarbejder der kan indgå i et aktivt fællesskab i en branche, hvor udviklingen går stærkt.

Dine arbejdsopgaver:
• Ansvarlig for driften af laboratoriefunktionen på renseanlæggene
• Drift og optimering af onlinemålere
• Analysearbejde og evaluering af driftsdata
• Medvirken til kildeopsporing af forureninger med miljøfarlige stoffer
• Deltagelse i udviklingsprojekter
• Implementering af ny teknik, nye anlægsdele og nye processer
• Medvirken til planlægning af den daglige drift og optimering af processer
• Medvirken til overholdelse af myndighedskrav
• Kommunikation med eksterne samarbejdspartnere og myndigheder

Vi lægger vægt på følgende:
• Relevant teknisk eller naturfaglig uddannelse
• Kendskab til analysearbejde og datahåndtering
• Kendskab til biologiske- og kemiske processer
• Nysgerrig, analytisk og god til at kommunikere
• Struktureret, systematisk, selvstændig og med gode samarbejdsevner
• Et godt humør og gå på mod til at klare nye udfordringer, som ind imellem kan synes umulige at løse

Om jobbet:
• Et kollegialt fællesskab med en uformel omgangstone, med respekt for den enkelte medarbejder
• Dit normale mødested vil være på Hjørring Renseanlæg, men opgaver i hele vores forsyningsområde vil forekomme
• Mulighed for at arbejde selvstændigt, i et udfordrende og varieret job
• En arbejdsplads, der bygger på værdibaseret ledelse, hvor vi samarbejder gennem dialog. Hvor der gives plads til at tage ansvar og kompetence til at træffe beslutninger

Om os:
Bestyrelsen har en vision for Hjørring Vandselskab - “Rent vand fra naturens kredsløb til fremtidige generationer” og vi som organisation vil understøtte bestyrelsens vision ud fra devisen “Sammen gør vi - i fællesskab - en livsvigtig forskel”.

Vi er 57 dedikerede medarbejdere fordelt på fire vandværker, otte renseanlæg og en administrationsbygning. Vi arbejder med værdibaseret ledelse og bygger vores omgang med hinanden og andre på: Tillid, Engagement, Service, Udvikling, Loyalitet og Effektivitet.

Du bliver en del af gruppen Drift af Renseanlæg, som er et team på 8 medarbejdere og en driftsleder.
Gruppen er en del af produktionsafdelingen.
Stillingen er en 37-timers stilling med opstart snarest muligt.

ANSØGNING:

Skriftlig ansøgning med CV skal være os i hænde senest mandag d. 4. september 2023.
Ring til processpecialist Kamilla Hansen, tlf.: 30 37 18 42 eller produktionschef Jacob Andersen, tlf.: 30 37 18 75, hvis du vil høre nærmere om jobbet. Ansøgning sendes til: Hjørring Vandselskab A/S, på emailadressen: job@hjvand.dk. Mrk.: "Processpecialist". 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hjørring Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

HJØRRING VANDSELSKAB A/S, Åstrupvej, 9800 Hjørring

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 04-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Via e-mail: job@hjvand.dk

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5894312

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook