Tirsdag den 22. juni kl. 00:45 modtog Nordjyllands Politi en anmeldelse om, at en beboer på en adressen i Hjørring for anden dag i træk festede med voldsomt høj musik – desværre til gene for nabolaget.
En ledig beredskabspatrulje i området kørte derfor til stedet, hvor man traf den festansvarlige – en yngre herre. Vedkommende blev formanet om, at man skal huske at udvise hensyn til ens naboer, hvorefter han udviste forståelse for anmeldelsen og skruede ned for musikken. Efter den fornuftige dialog forlod betjentene stedet, da der faldt ro på i området.