Hjørring: Mistænkelig lugt vakte mistanke til narkopåvirket kørsel

Profilbillede
dato

”Da føreren rullede vinduet ned, kom en let sødeligt lugt os i møde.”

Sådan beskrives den lugt, der vakte mistanke til påvirket kørsel, da to betjente fra Nordjyllands Politi standsede en bilist til kontrol på Frederikshavnvej i nærheden af Hjørring. Årsagen til kontrollen var ren rutine – men medførte desværre konsekvenser fra mistænkte bilist, da betjentene instruerede ham i at deltage i en narkometertest.

En test, der gav udslag for, at bilisten, en 21-årig mand, havde indtaget både hash og kokain forud for kørslen. Grundet mistanke til besiddelse af stoffer ransagede betjentene derefter bilen og visiterede bilisten. Som følge af ransagningen konfiskerede politiet 0,71 gram hash.

Politiet sigtede og anholdt derfor bilisten, tirsdag den 29. juni ved 01-tiden, for narkopåvirket kørsel samt besiddelse af ulovlig narkotika. Den sigtede erkendte at være ejer af de fundne stoffer. En blodprøve blev efterfølgende udtaget som bevismateriale i sagen.

Kilde: Nordjyllands Politi

Seneste på facebook