BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du lyst til at arbejde med børn, er du fleksibel og kan møde ind med kort varsel? Så er jobbet som tilkaldevikar måske lige noget for dig!
Om jobbet
Som tilkaldevikar i vores Dagtilbudsområde, kan du træde til med kort varsel, når vores faste personale er fraværende i forbindelse med ferie, sygdom, kurser og møder.
Som tilkaldevikar kan du blive kontaktet af en faglig leder, når institutionen har et akut behov for vikardækning. I enkelte tilfælde vil jobbet som tilkaldevikar kunne give mulighed for et kortere- eller længerevarende vikariat i en daginstitution.
Du vil opleve, at det er forskelligt, hvilken daginstitution, der har behov for vikarer og derfor skal du være indstillet på at kunne møde ind i forskellige daginstitutioner i løbet af samme uge. Behovet for tilkaldevikarer kan opstå tidligt om morgenen og du skal derfor være forberedt på at blive ringet op med kort varsel. Andre gange kan der være tale om længere varsel.
Åbningstiderne i daginstitutionerne er mandag – torsdag fra kl. 06:30 til 16:30 og fredag fra kl. 06.30 – 16:00.
De fleste daginstitutioner er beliggende nær offentlig transport, mens andre ligger i yderområderne, hvor det er vanskeligt at komme til med offentlig transport og derfor er det en fordel at have egen bil til rådighed.
Du kan læse mere om de enkelte daginstitutioner her: https://www.hjoerring.dk/oversigtdagtilbud
Om dig
Vi ønsker pædagoger, som vil indgå i både de pædagogiske og praktiske opgaver og som:
- er uddannet pædagog
- har lyst til at arbejde med børn i aldersgruppen 0-6 år
- er fleksibel, positiv og imødekommende
- trives med at arbejde i en omskiftelig hverdag
- er imødekommende overfor børn, forældre og kolleger
- er parat til at løse forskellige praktiske opgaver
- trives med udendørs aktiviteter
Praktiske oplysninger
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst.
Der er tale om tidsbegrænsede ansættelser.
Har du spørgsmål til jobbet som tilkaldevikar, kan du kontakte Områdeleder Ingelise Villumsen på tlf 4193 7604.
Hvis du har tekniske spørgsmål i forbindelse med at sende din ansøgning, er du velkommen til at kontakte Camilla Lindholm Thomsen på tlf.: 7233 3506.
Forud for endelig ansættelse i stillingen indhentes børneattest.
Ansøgningsfrist den 31. december 2023
Vi kontakter løbende ansøgere i løbet af ansøgningsperioden.
Bemærk:
Har du ikke hørt fra os 14 dage efter ansøgningsfristens udløb, må du betragte dette som et afslag.
Hjørring Kommune har røgfri arbejdstid
Det betyder, at medarbejdere ikke må ryge i arbejdstiden - hverken inde eller ude.
Læs mere her: Røgfri arbejdstid
Send ansøgning online
Du sender din ansøgning, CV og relevante bilag via vores rekrutteringssystem. Du bliver guidet igennem processen ved at trykke på knappen "Send ansøgning".
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Hjørring Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Hjørring Kommune, Springvandspladsen 5, 9800 Hjørring
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5916633