Hjørring Kommune: Socialrådgiver ved Den Gode Modtagelse i Hjørring Kommune.

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi ønsker at styrke vores fokus på velfærdsteknologiske hjælpemidler i rehabilitering af borgere med nedsat psykisk og/eller fysisk funktionsniveau.

Den Gode Modtagelse (DGM) er et uvisiteret §82 tilbud inden for Serviceloven.

Målgruppen i DGM er voksne over 18 år med psykisk og/eller fysisk nedsat funktionsniveau af forskellige sværhedsgrad.

Borgere med funktionsnedsættelser, der henvender sig i DGM tilbydes et  rehabiliteringsforløb, hvis de er i målgruppen for en midlertidig indsats.

Vi arbejder med udgangspunkt i psykosocial rehabilitering og ud fra Hjørring Kommunes vision om ”hjælp til selvhjælp”*

Med en rehabiliterende tilgang tager vi udgangspunkt i borgernes egne ønsker, håb, drømme og behov. Vi støtter borgerne i en målrettet og tidsbestemt indsats, der har til formål at understøtte den enkelte borgers recovery.
Vi tilbyder borgerne gruppeforløb, hvor fokus er på gruppedynamikken og med vejledning indenfor temaerne relationer, samfundsliv, sundhedsforhold, kommunikation og hverdag i eget hjem m.m.
I alle gruppeforløb udarbejder vi sammen med borgerne en rehabiliteringsplan med det formål, at borgerne på sigt kan mestre eget liv i eget hjem og samfund.
Som forberedelse til et gruppeforløb tilbyder vi også individuelle samtaler.

Socialrådgiver
Vi søger en socialrådgiver der har erfaring med målgruppen, og lyst til at udvikle vores tilbud Post & Økonomi. Vi ønsker at udvikle tilbuddet med fokus på anvendelse af velfærdsteknologiske hjælpemidler, og et fokus på samarbejde med frivillige organisationer, samt viden om, hvilke muligheder der findes i samfundet for selv at håndtere post og økonomi.
Det vil derfor være en fordel, hvis du også har viden om samfundsudviklingen på velfærdsområdet.

Som vejleder i DGM skal du arbejde med at understøtte borgernes rehabiliteringsplan ud fra deres ønsker, drømme, håb og behov i forhold til deres aktuelle funktionsniveau.
I arbejdet med at støtte borgeren anvender vi neuropædagogik, motiverende interview, den metakognitive og systemiske tilgang. Vi dokumenterer vores indsats med borgerne i CURA, og vi anvender SMARTE mål sammen med borgeren. Vi arbejder helhedsorienteret og tværfagligt i tæt samarbejde med Bostøtteteamet, Myndighed Handicap og Jobcenteret i Hjørring Kommune samt Psykiatrien i Nordjylland.
Du kan læse mere om Den Gode Modtagelse her: Den Gode Modtagelse

Stillingen er normeret til 37 timer/uge i dagtimerne og ønskes besat d. 1. november 2023
Stillingen har base på Åstrupvej 15 i Hjørring.

Arbejdsopgaver i Den Gode Modtagelse 

  • afholde råd- og vejledningssamtaler med henviste borgere
  • afholde vejledningsforløb for grupper og individuelle samtaler, herunder for-samtaler til gruppeforløb
  • dokumentere borgerens indsatser, herunder udarbejde en rehabiliteringsplan sammen med borgeren, der understøtter deres egne livsmestringsstrategier
  • udvikle nye gruppeforløb sammen med kollegaer
  • medvirke til at sikre kvalitet og faglighed af det daglige arbejde
  • samarbejde med borgere og evt. pårørende om en rehabiliteringsplan
  • deltage i teammøder og ugentlige fælles sparringsmøder
  • samarbejde med øvrige tilbud til målgruppen i Hjørring Kommune
  • deltage i interne og eksterne projekter og arbejdsgrupper
  • holde sig fagligt opdateret inden for Socialpsykiatri og Rehabiliteringsområdet
  • have lyst og kompetencer til at arbejde med velfærdsteknologiske hjælpemidler.

 Vi lægger vægt på, at du har: 
  • erfaring med at udarbejde rehabiliteringsplaner samt tværfagligt samarbejde
  • erfaring med vejledning i gruppeforløb
  • erfaring med at arbejde evidensbaseret
  • evne og lyst til at formulere dig skriftligt og mundtligt
  • er udviklingsorienteret, og ser muligheder frem for begrænsninger
  • erfaring med registrering og dokumentation i fx CURA eller lign. system
  • IT-flair
  • erfaring med at inddrage velværdsteknologiske hjælpemidler i borgerens hverdag
  • praksiserfaring inden for social- og sundhedsområdet, gerne psykiatrierfaring
  • er positiv, udadvendt, og har et godt humør
  • positiv indstillet for at arbejde i en politisk styret organisation
  • teamplayer, og lyst til at indgå i et arbejdsfællesskab.

 Vi tilbyder:
  • et krævende, men spændende arbejde med indflydelse på eget arbejdsområde
  • engagerende og kompetente kollegaer, der arbejder tæt sammen ud fra en organisatorisk ramme og retning med fokus på kerneopgaven i et stærkt arbejdsfællesskab
  • fælles faglige metoder og mål
  • et godt arbejdsmiljø, som er præget af høj faglighed og humor
  • målrettede, faglige udviklingsprocesser
  • systemisk supervision med ekstern supervisor
  • sagssparring med leder og kollegaer.

Uddannelseskrav:
  • Professionsbachelor som socialrådgiver
     
Yderligere oplysninger:
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst.
 
Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Pia Hall - tlf.: 4122 5654.

Forud for endelig ansættelse i stillingen indhentes straffeattest.

Hjørring Kommune har røgfri arbejdstid
Det betyder, at medarbejdere ikke må ryge i arbejdstiden - hverken inde eller ude.

Ansøgningsfristen er søndag d. 17. september 2023. Vi forventer at holde ansættelsessamtaler tirsdag d. 26. september 2023.

Din ansøgning, CV og evt. bilag sender du elektronisk til os ved at trykke på "Send ansøgning".

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
 
  
* Hjørring Kommunes vision bygger på et humanistisk menneskesyn og empowerment perspektiv. Hjørring Kommune antager, at der er en sammenhæng mellem på den ene side at have ansvar, medbestemmelse og selvstændighed og på den anden side livskvalitet. Visionen om borgere, der mestrer eget liv, handler derfor om at skabe livskvalitet for borgerne. Socialpsykiatrien og området for udsatte grupper har videreudviklet visionen ”hjælp til selvhjælp og recovery” – den fælles vej til en styrkelse af arbejdet med recovery og ”hjælp til selvhjælp!”, fordi vi mener, at alle har krav på et meningsfuldt liv og en tro på, at alle kan komme sig.
 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Hjørring Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Hjørring Kommune, Springvandspladsen 5, 9800 Hjørring

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 17-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://hjoerring.emply.net/recruitment/vacancyApply.aspx?publishingId=6de099ac-a0c2-423d-87da-43fbdc084f6d

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5898515

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet